Mine naboer hedder Jørgen, Ivan, Frits, Beth, Maiken, Marie Louise og mange andre navne.
Vi nikker til hinanden, når vi mødes. Vi udveksler kommentarer og almindeligheder. Vi anerkender, at vi alle bor tæt på hinanden og tager derfor et vist hensyn. Det er et godt naboskab, og nok som naboskaber er flest i Danmark. Når jeg tænker efter, er der faktisk en af naboerne, som jeg ikke rigtig kender navnet på, men det er mit ansvar, og jeg burde gøre noget ved det.
En undersøgelse viste for nylig, at mange danskere slet ikke kender navnene på deres naboer. Det er en overraskende og flov udvikling, for det er vigtigt med gode naboer. Jeg kommer fra en mindre provinsby, Aulum i det vestjyske. Her kendte alle mere eller mindre hinanden, og øgenavnene flød rundt.
Vi havde i byen en Hugo Bim-Bam, Poul Kost, Eyvind Nifinger, Olly-bolly og pony-Bent og ret mange flere. Alle kælenavne gemte på en historie, som var velkendt af alle i byen, og som derfor bandt os sammen. Vi fik et fællesskab med de navne. Det er sådan godt naboskab er, en fælles interesse i at have et tillidsfuldt fællesskab.
Indlysende, ikke? Det er endda godt for dit helbred, vil jeg afsløre senere.
Men tag så lige med til Hellerup og Sigridsvej, nord for København, hvor en god gedigen nabokrig har udspillet sig i årevis og, som BT har beskrevet i denne uge, nu er kulmineret med en politianmeldelse. Ja, du læste rigtigt. Politi og retsvæsen skal formentlig nu indblandes, fordi naboskabet er kørt af sporet.
Historien går få år tilbage, hvor advokat Jan Leth Christensen købte et hus med direkte adgang til Øresund. Et udmærket fladt hus, til den nette sum af 27 millioner kroner. Men huset er væltet, for advokaten vil bygge et nyt. Og det er her, balladen begynder. Det nye hus er skabt af stjernearkitekten Bjarke Ingels og betydeligt højere og større end det tidligere. Det førte til en del klager, som krævede, at huset blev rettet til for at få en byggetilladelse, eksempelvis var nogle af naboerne kede af at miste deres nuværende udsigt.
Men alt er nu klart til det nye byggeri, det gamle hus er revet ned, og advokaten har bygget en mur rundt om byggegrunden. Også til vandsiden er der bygget en mur, der går ud i vandet og forbi en høfde, så ingen længere kan passere. Naboerne på vejen mener, at det er skidt og har klaget. Kommunen har beset muren og mener, at den skal rives ned. Men der sker ikke noget fra advokatens side og derfor er han nu meldt til politiet.
Advokat Jan Leth Christensen erkender, at stenene i vandkanten ikke er hans - de er ejet af fælleskabet: “os allesammen” - MEN høfden (stenene ud i vandet) mener han, at der er tvivl om. Høfden kunne være hans ejendom og dermed give anledning til et lovligt plankeværk. Sagen står stille og skal nu undersøges af politiet, og senere skal der falde en afgørelse: Skal plankeværket, der er mere end to meter højt, blive stående eller rives ned?
Det er, undskyld mig, et misbrug af politiets ressourcer, at voksne mennesker ikke kan finde ud af at løse problemerne på en vej, UDEN at ordensmagten skal involveres. Der påhviler advokaten og naboerne et personligt ansvar for at få dette til fungere. Jeg kender ikke til alle forhold i sagen, men må fastholde at udvikling af godt naboskab påhviler os alle. Det er VORES personlige ansvar, og det påhviler i særlig grad de mennesker, der flytter ind på vejen, i opgangen eller på kollegiet.
Så flæk nu det rækværk, hr. advokat og inviter dine naboer ind på grunden til en rød pølse med ketchup og brød og tal med hinanden.
Få et naboskab og det vil endda være godt for helbredet - udover det sparer os allesammen en masse ressourcer.
National Geographic har besøgt de steder i verden, hvor der er flest aktive 100-årige. På Sardinien lever de længe og godt og her er hemmeligheden et godt naboskab. Værdien af at leve et liv, hvor venner og naboer kommer forbi og hvor man taler sammen hver dag kan måles på livskvaliteten. Du lever længere, du lever bedre, og du får mere værdi i dit liv sammen med dine naboer. Husk det på Sigridsvej!
