Fra tid til anden kan jeg læse, at Dansk Folkeparti udelukkende vil stramme udlændingepolitikken for at genere udlændinge. Men sådan forholder det sig ikke. Vi er som parti drevet af et stort ønske om at passe på Danmark, passe på vore værdier, vores nationale kulturarv og de danske traditioner.

Det er udgangspunktet for vores udlændingepolitik, og det mener vi, at man bedst kan gøre ved at begrænse indvandringen til Danmark. En effektiv udlændingepolitik er umådelig vigtig for at holde styr på indvandringen, som vi ved, medfører voldsomme økonomiske og kulturelle udfordringer. Så enkelt er det.

Der er gennem årene strømmet hundrede tusinder af indvandrere til landet. Mange af dem er ikke så gode til at assimilere sig i landet, og der opstår derfor parallelsamfund, som lever efter helt andre normer og regler end os danskere gør. Det er især den muslimske indvandring, som udgør et problem.

En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 28.000 familier i Danmark lever i parallelsamfund. Her går et fåtal på arbejde, og der tales ikke dansk. Det er ikke det Danmark, jeg ønsker. Befinder man sig i Danmark, så skal man tage ansvar, tage kulturen til sig og gå på arbejde eller uddanne sig.

Jeg mener, at parallelsamfund bekæmpes bedst med et reelt asylstop, hvor man afviser asylansøgere og migranter ved grænsen. Så de ikke kan få opholdstilladelse og efterfølgende få familien herop. Og i forhold til dem, der ikke skal være her permanent, der er hjemsendelser den eneste holdbare løsning.

For hvor ender vi, hvis vi ikke fortsætter vores kamp for at passe bedre på Danmark? Hvor mange indvandrere og såkaldte flygtninge vil der så komme? Hvor var vi i dag, hvis ikke Dansk Folkeparti gennem årene havde haft held med at begrænse indvandringen med utallige udlændingestramninger? Hvordan vil vores samfund så se ud – og vores velfærdssamfund?

I 2014 kostede ikke-vestlige indvandring de danske skatteydere svimlende 33 milliarder kroner, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad de koster danskerne i dag efter det store indtog i 2015.

Dansk Folkeparti bliver fortsat beskyldt for kun at ville genere indvandrere, når vi stilfærdigt påpeger, at vi mener, at det offentlige for eksempel skal markere de kristne højtider i de danske institutioner og ikke mener, der skal være kønsopdelt svømning og så videre. Alt sammen ting, som i utallige generationer har været helt naturlige elementer i det danske samfund.

Dermed ikke sagt, at alle skal være helt ens, men forskellighederne skal kunne rummes inden for nogle grænser – en ramme, som defineres af den nationale identitet, vores fælles fortid, som har skabt nutidens samfund med frihedsrettigheder, folkestyre, ligeværd mellem kønnene, kulturelle institutioner og velfærd. Dem, der er her skal forstå at de skal lægge noget fra sig, og det skal de erstatte med dansk kultur og med danske traditioner.

Denne ramme og værdierne i den er det, som vi kæmper for at passe på og for at bevare. Kernen. Danskheden. Lad os kalde det for kulturelt selvforsvar.