Foto: Jens Nørgaard Larsen

Præst og tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Søren Krarup fyldte 3. december 80 år. Vi har meget at takke ham for.

Man siger, at det menneske, der er det første til at vende om, når alle andre er på den gale vej, er det mest fremsynede. Sådan et menneske er Søren Krarup. Som en af de første protesterede han mod flygtningepolitikkens glade vanvid. Som modreaktion til Dansk Flygtningehjælps store, landsdækkende pengeindsamling i 1986 udformede han således helsidesannonce i Jyllands-Posten med titlen: 'Nej, ikke en krone!'

Med sine mange intellektuelle bidrag til den offentlige debat har han igennem 60 år haft ubeskrivelig betydning for dansk åndsliv. Få har som Søren Krarup tilført lignende intellektuel tyngde til modstanden mod tiders nedbrydning af nationalfølelse, kristendom, autoritet og dermed ikke mindst danskheden.

Inger Støjberg i åbent samråd om instruks om mindreårige gif

Det at være dansk er noget særegent. Det er ikke en tilfældig indskydelse eller anskuelse, man anlægger sig. Som Søren Krarup på fornemste vis har udtrykt det: 'At være dansk kan da sammenlignes med at være barn af sine forældre eller af sin slægt. Jeg vælger ikke selv mine forældre. Jeg fødes som deres barn. Jeg vælger ikke selv det sprog, jeg taler som mit modersmål. Og modersmål betyder netop moders-mål, min moders sprog. Jeg vælger ikke selv mit sted og min tid. Jeg fødes ind i denne sammenhæng til denne tid. At være dansk er for så vidt at være menneske. For det er at være en bestemt eller konkret person i denne konkrete historiske sammenhæng.' Jeg er fuldstændig enig!

Fædrelandskærligheden er altså sammenlignelig med kærligheden til ens forældre. Den er betingelsesløs. Og den skal ikke retfærdiggøres eller forklares. Den er der bare. Det er et livsvilkår. At påstå andet er, efter min opfattelse, absurd udover alle grænser.

Maori, Maori-Marie og Stine Bramsen

Forpligtelsen på den konkrete næste er derfor også helt central for Søren Krarup. Det er en håndgribelig næste, som du møder på din vej, og ikke noget, der opsøges som genstand for ens egne ophøjede moralske principper. Jeg mener, at Søren Krarups forståelse af kristendommen, hvor man i det daglige forsøger at gøre noget godt for dem, der står en nær og for dem, man møder på sin vej, er det, der kan løfte det danske samfund.

Det er begavede bidrag som disse, der for mig placerer Søren Krarup i toppen af nulevende politiske tænkere.

piaod-soerenk

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske et stort tillykke med den runde dag. Jeg har kendt Søren Krarup i en del år efterhånden, og jeg har altid sat pris på hans selskab, og ikke mindst på hans hustru Elisabeths selskab. Det er bare altid en fornøjelse. Søren Krarup har viet min hustru og jeg og døbt vores børn. Både personligt og politisk sætter jeg stor pris på Søren Krarup, også selv om Søren påstår, at han aldrig har været rigtig politikker.

Søren Krarup har fascineret med sin store viden om kristendom og danmarkshistorien. Mange ulykker kunne være undgået, hvis flere i tide havde lyttet til Søren Krarup.

Tak til Søren Krarup for den livslange indsats for det danske folk.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook