Min ægtemand har accepteret, at der er flyttet en ny mand ind i vores hus, som jeg deler soveværelse med, men det er ikke kun for min skyld, som rigtig mange fejlagtigt har troet.

Rigtig mange mennesker oplever, at det er svært at træffe valg. Mest af alt fordi valg handler om tilvalg og således også fravalg.

Jeg er gift og bor sammen med to mænd. Min ægtemand og jeg har aktivt valgt at slutte vores seksuelle relation og give plads til, at jeg i dag har sex med en ny mand. En ny mand der er flyttet ind i vores hus og deler soveværelse med mig, fordi min ægtemand ikke havde interesse i at udforske det meditative omkring seksualiteten.

Det har ført til masser af beskyldninger om, at det kun er mig og mine behov, der tilgodeses i dette kærlighedseksperiment.

Og det forstår jeg godt, fordi det er da ingen hemmelighed, at som vores eksperiment ser ud lige nu, så JA for nærværende savner min ægtemand den seksuelle dimension, men den har han aktivt valgt at afskære sig fra på den korte bane. Fordi han i hjertet tror på, at det giver et højere afkast på den lange bane for os alle, når der kommer en ny kvinde ind i billedet til ham.

Er det fair, at han er afskåret fra den seksuelle dimension?

NEJ, på ingen måde, men efter min mening har han fundet modet frem til at granske sig selv og stille sig selv spørgsmålet; ’hvad ønsker jeg at vælge til og vælge fra i mit liv?’

Min ægtemand har set værdien i, at vi er flere voksne om at løfte opgaverne i hjemmet, og på den baggrund har han valgt familien, han har valgt mig til som sin bedste ven og sparringspartner, men han har fravalgt mig som seksuelle partner.

Mange par vælger i stedet den gængse skilsmisse, og er det at foretrække?

I det øjeblik, jeg blev fravalgt som seksuel partner for at gøre plads til, at jeg kunne indlede en seksuel relation med en ny mand, så tilvalgte han en ny kvinde, som vi på et tidspunkt ønsker at gøre plads til i vores liv.

En kvinde, der stadigvæk er en ubekendt.

Og det er kendetegnet for dette eksperiment, der stadigvæk er i proces, en ukendt proces, hvor modet til at vælge til og vælge fra har været afgørende.

Afgørende fordi det er processen, der er i fokus – ikke målet. Og når vi holder os til processen, her hvor vi er lige nu og her, så oplever min ægtemand, at han med sine valg har skabt plads til at udtrykke det, han før har undertrykt.



Nemlig hans behov for at være mere alene, når han endelig har fri. En frihed til at vælge familien til og fra i et omfang, der giver mening for os alle. Og i sidste ende gør det, at han ikke bare føler sig som en bedre far – han ER blevet en bedre og langt mere nærværende far og sparringspartner.

Så hvad får min ægtemand så ud af det? Han har valgt at skabe en platform, hvorfra han med god samvittighed kan udtrykke den, han er. Det giver ham følelsen af at være fri. Det giver ham muligheden for at være den far, han altid har ønsket sig - samtidig med, at han har alle muligheder for at vælge en ny kvinde til i sit liv.

Oveni hatten har han en stabil, ærlig og kærlig hjemmebase, hvor der er plads til at vælge til og fra, så længe det er med gensidig respekt over for børn som for voksne, der indgår i dette kærlighedseksperiment.