Mange af os er nået dertil, hvor vi gerne vil bruge vores liv på mere end bare at arbejde og maksimere det, der står på vores konto.

Vi vil gerne leve og nyde, mens vi kan. Det store spørgsmål er: Kan vi skrue ned uden at blive hægtet af?

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan mennesker som mig og jer over 50 bliver aldersdiskrimineret. Både af systemet og på arbejdsmarkedet. Bliver man arbejdsløs som 50- årig kan det være lidt af en kamp at finde sig et nyt job, selvom vi konstant hører regeringen, virksomheder og arbejdsmarkeds parter klage deres nød over mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Jeg kender rigtig mange velkvalificerede mennesker, der aldrig når længere end til mailboksen og første afslag, når de søger job. Annoncerne henvender sig for det meste til mennesker i et særligt aldersinterval, og er din fødselsdato i den sammenhæng ’over the hill’, så er du på forhånd sorteret fra. Sådan er det bare. Retfærdigt og ok ? Nej, ikke en skid!

Jeg har selv ønsket at skrue ned for tempoet – ja faktisk har jeg været nødt til det, efter jeg gik ned med stress for snart to år siden. Stressens grimme ansigt dukker stadig op med jævne mellemrum, når jeg presser citronen og dermed mig selv lidt for hårdt.

Så det er et livsvilkår for mig at skue ned. Koste hvad det koste vil. Jeg har holdt fri det meste af december og januar. Ikke kun af lyst – men også fordi det var nødvendigt efter et hektisk efterår med flere opgaver, end min hjerne og krop kunne håndtere.

Men for langt de fleste er det ikke muligt at tage sig et pusterum. Mange frygter konsekvensen af at vise ’svaghed’ – for risikerer jeg at blive degraderet eller fyret?  Der står så mange i køen til de attraktive jobs med udviklingspotentiale og god løn.

Og når det primært er erfaringen og årstallet, der skiller os ældre fra de unge, så kommer vi til kort. For selvom VI synes, erfaring er væsentlig, så sidder der en masse unge HR-folk ude i virksomhederne, som hylder ungdommeliglighed, og som efterspørger den omstillingsparathed og det drive, som de kun mener, at unge medarbejdere besidder.

Det er helt skævt. Så – What to do?

Det vigtigste er at råbe op og stille spørgsmål ved det. Problemet er, at mange i vores generation ikke er opdraget til at kæfte op. Vi er pæne mennesker, og så er det jo også lidt 'flovt' at blive sorteret fra i en jobproces. Ligesom mange synes, at det er skamfuldt at være arbejdsløs og blive fyret. Jeg kender ikke ret mange, der ikke har prøvet begge dele. Jeg synes, det skamfulde er, når virksomhederne går uden om arbejdskraft alene på grund af alderen.

Jeg bliver så rasende over, at vi i Danmark har fået skabt os en omvendt aldersdiskrimination. I andre dele af verden er alder og erfaring er stort plus. Så hvad gør man, hvis man på den ene side ønsker at skrue ned, men samtidig vil forblive som et aktiv på arbejdsmarkedet?

Ja, jeg er startet for mig selv. Men det er ikke alle, der kan og orker det. Jeg synes, at HR-afdelingerne og dem, der ansætter folk, skulle kaste et blik på algoritmerne, der sorterer dem, der er 50+ fra. Og så skulle de overveje FORDELENE ved at ansætte 50+’ere, der ikke har børns første sygedag. Som ikke behøver at holde ferie lige præcis i uge 7 eller 30-33, og som udover fleksibilitet har årtiers erfaring med sig fra arbejdsmarkedet.

Hvornår har det skadet nogen?

Læs mere på min blog – blandt andet om mit stressforløb og livet derefter.