Line Baun Danielsen
Line Baun Danielsen Foto: Bax Lindhardt

Det er den 3. december, første søndag i advent, og der er tre uger til juleaften. En aften hvor rigtig mange skilsmissebørn holder jul med den ene af sine forældre, og hvor ligeså mange skilsmisseforældre må undvære deres unger.

Jeg er selv skilsmissebarn og kender alt for vel turnussen med jul hvert andet år hos mor og hvert andet hos far. Det var ikke traumatisk på nogen måde, det var lidt besværligt, og jeg tænkte altid på, om mor eller far mon savende mig, ligesom jeg savnede dem. Jeg husker, at jeg drømte om, at vi alle kunne fejre jul sammen. Og jeg tror, at mange skilsmissebørn deler den drøm. Og jeg beundrer virkelig de familier, hvor det er muligt. Det kræver stort overskud og tolerance – men jeg ved også, at det er kompliceret for langt de fleste, som måske endda har nye familier.

Line Baun Danielsen

Da jeg selv blev mor første gang, besluttede jeg mig for at sige følgende til mine fraskilte forældre og min papmor: Hvis I vil være sammen med jeres barnebarn juleaften, må I være under samme tag. Ingen af dem tog det ilde op, og sammenføringen gik glat. Faktisk har vi nu har holdt jul og fødselsdage sammen lige siden, også selvom min far har været død i 20 år.

Jeg holder selv juleaften med mine børn hvert andet år. Jeg er heldig, at jeg skal være sammen med dem i år. For jeg vænner mig aldrig helt til de juleaftener, hvor vi ikke er sammen, selvom de nu er store. Der mangler ligesom bare noget, når de er væk. Og julen er den højtid, der allermest minder én om, at man som forældre var med til at kuldsejle en familie.

BT debat

Men det nytter ikke at gå til i selvmedlidenhed eller tristesse. Hører man ikke til de få, der stadig holder jul sammen trods skilsmissen, så synes jeg, man har pligt til at sende sine børn af sted med overskud, smil og kærlighed - og ja måske endda en gave til papmor eller papfar. Børnene må aldrig sidde med dårlig samvittighed juleaften. Så pak tuderiet sammen og selvmedlidenheden væk.

Sidste år holdt jeg selv skrumpe jul. Vi var kun tre plus hunden - og dermed var vi det mindste antal nogensinde en juleaften. Det var anderledes, men som skilsmisseforældre må man også finde 'lyset' denne aften.

btnyhed

Jeg er en barnlig sjæl, der elsker de store juleselskaber med Disney-træ, gaver i bjergevis og masser af smil og latter. Men sidste jul nød jeg privilegiet at være 'mindste' og fik dermed for en sjælden gangs skyld førstevalg til andelåret og risalamanden.

For kære læsere: Disney-julen findes ikke andre steder end på film. Tusindvis af danskere sidder alene præcis denne aften, ikke bare fordi de er skilt, men fordi de ingen familie har. Eller ikke er en del af den.

per

Så i stedet for at begræde skilsmissetilstanden så nyd i stedet roen eller find på noget andet. Måske er det den aften, hvor man laver en alternativ jul for andre skilsmisseramte eller ensomme. Måske er det den aften, hvor man skruer ned for tempoet, nyder maden lidt ekstra og endda har tid til at tale med dem, man er sammen med.

Så findes den gode skilsmissejul? Hvis vi med god mener ordentlig, JA. Hvis vi mener lykkelig, NEJ. En skilsmissejul vil aldrig være helt lykkelig for nogen. Men vi skylder vores børn at gøre den hyggelig og tryg, så de kan nyde den, hvor de end er.

Glædelig for-jul.

Læs mere på Line Baun Danielsens blog her.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook