Line Baun Danielsen
Line Baun Danielsen Foto: Bax Lindhardt

Du kan roligt læse videre, for det her er ikke et feministisk opråb rettet mod mænd. Det er blot en undren over den virkelighed, både kvinder og mænd lever i her i år 2017.

For der er så meget, især kvinder ikke må og kan ligegyldigt alder, status og religion. I flere religioner må vi ikke vise hår, ben eller hud. Indtil for nylig måtte kvinder ikke køre bil i Saudi Arabien – det må de heldigvis nu.

Ikke at jeg selv har tænkt mig at tage turen til Ryiahd for at teste mine køreegenskaber – eller befolkningens rummelighed over for kvindelige bilister. Den fest har de arabiske kvinder selv til gode.

Line Baun Danielsen

Mit ærinde handler om den mangel på accept og rummelighed, kvinder stadig må finde sig i, når det gælder noget så simpelt som PÅKLÆDNING her på vores egne breddegrader.

En gruppe franskmænd har f.eks set sig sure på præsidentfrue Brigitte Macron. Hun fik også med grovfilen af de europæiske medier, da hendes mand løb med valgsejren tidligere i år.

FRANCE2017-VOTE-EN MARCHE

Dengang blev hun kaldt pervers og pædofil, og det handlede om aldersforskellen mellem de to på 24 år. Og det faktum, at hun havde været hans skolelærer, da de mødtes. Og hvad så!

Nu er de mugne franskmænd generede af Brigitte Macrons umanerligt flotte, lange stænger og – som de mener – hendes lidt for korte kjoler. De bonerte franskmænd har iværksat en underskriftindsamling, der skal sætte en stopper for den 64-årige præsidentfrues benflash.

bri

Jeg hører selv til  gruppen af kvinder, der fra naturen ikke er udstyret med verdens længste ben – men så fik jeg noget andet. Et flot smil og en flot overkrop (læs overarme). Og jeg har altid lært, at man gerne må vise sine 'gode' sider frem.

Umiddelbart har Brigitte Macron i mine øjne ikke det store at være flov over. Og franskmændene ej heller. Hun er veluddannet, holder sig flot, har livserfaring, er både mor og bedstemor – og ja en rigtig ’francaise’, der klæder sig feminint og elegant.

BT debat

Og hun har tilmed humor. Da hendes mand blev valgt, sagde hun med slet skjult selvironi, at hun var glad for, at han ikke blev valgt om 4 år – for så var hun da pænere nu!

Hvorfor bliver det så et issue, at fru Macron viser sine flotte ben? Er det alderen, der trykker? Er det misundelse eller noget helt tredje?

Jeg holder selv foredrag om, hvad udseende betyder i mødet med andre mennesker, og hvordan vi dømmer og bedømmer hinanden på udseendet.

Cana

93 procent af det, vi opfatter af andre ved første møde, er det, øjet ser! Mænd bliver også vurderet på slipset og jakkesættet. Men ikke i nær samme udstrækning som kvinder.

Det er jo tankevækkende, at Danmarks første kvindelige statsminister endte med stemplet 'Gucci-Helle' herhjemme, mens hun ude i verden anses som verdens 14.dygtigste leder i en analyse, som blev offentliggjort i bladet Fortune tidligere i år. Kan vi være det bekendt?

Jeg har selv måtte høre meget for mit udseende igennem årene på TV. Om alt fra størrelsen på mine bryster, fortænder, mormorarme og kjoler.

Byline billede: Sognepræst Marie Høgh

Og jo, en dygtig performer (en statsminister og præsident inklusive) skal selvfølgelig kende beklædningskonventionerne og forstyrre budskabet mindst muligt. Men vi behøver vel ikke alle ligne Angela Merkel for at blive anerkendt og lyttet til?

Så er det ikke på tide, vi finder rummeligheden frem og lytter til det vi HØRER og ikke det, vi SER! Og dømmer kvinder og mænd ens.

Linde Baun Danielsen er indehaver af bloggen 'På bloggen med Line'  - læs mange flere indlæg her. Hun er også indehaver af LBD Kommunikation.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook