Ja, så er det min tur til at skrive lidt. Jeg har lige set programmet 'Magtesløs i systemet' på DR om folk, der kæmper for at få førtidspension. Ja, det er desværre sådan, man bliver behandlet, selv om at man er slidt op og har gigt og andre sygedomme.

Jeg er nu 58 år og har bestemt tjent samfundet med forskellige job i 35 år. Jeg er på kontanthjælp, selvom jeg har lægens dokumentation for, at jeg lider af adskillelige invaliderende sygdomme.

Jeg har været servicemedarbejder på hospital i 10 år og har stået i forretning som butiksassistent. I 1997 blev jeg udannet sosu-hjælper og arbejdede i mange år i hjemmeplejen, som er var min sidste arbejdsplads indtil 2011, hvor jeg blev for syg til at arbejde.

Jeg har angst, slideligt i nakke, knæ, og ryg, to diskusprolaps i ryg, og jeg har KOL.
Smerterne betyder, at bare det at holde rent er et stort problem for mig. Jeg kan ikke gå særligt langt og kan ikke sidde ned i særligt lang tid.

Jeg startede med at sygemelde mig og fik sygedagpenge, og så gik jeg til møder og møder og atter møder. Jeg kom ud i et utal af arbejdsprøvninger, for det kunne jo være, jeg kunne lave det ene eller det andet, men nej, jeg var jo blevet syg af eller flere grunde.

Når jobcentret kan se, at de ikke får noget ud af det, bliver man smidt på kontanthjælp, selvom man stadig væk syg! Og det har jeg så været i årevis nu.

Så starter det hele forfra igen med møder -  og som det hedder i det system 'aktivering.' Hvad er det for noget?! De fleste af os, som lander i det system, har arbejdet i over 40 år mere eller mere. Vi er slidt op, men skal alligevel deltage i de møder og aktiveringer, for tænk nu, hvis der er en chance for, at vi kan sidde, stå eller ligge og arbejde i et par timer?

Hvor herre bevares, siger jeg. Hvad er det for en måde at behandle os på? Bare fordi man vil spare i kommunerne, og sjovt nok er det lige så dyrt med alle de møder og aktiveringer. Jeg har selv været i systemet i seks år og kender til systemet.

Giv os nu lidt fred og værdighed, vi sgu knoklet hele vores liv. Så er det vel på tide at få noget livskvalitet?