Til mine foredrag spørger jeg tit folk, hvor godt de egentlig tror, at Facebook kender dem. Det er ret sjældent, at folk kommer tæt på sandheden, som er, at i langt de fleste tilfælde kender Facebook os bedre, end vi kender os selv.

I 2008 kom en psykolog ved navn Michal Kosinski til Center for Psykometri på Cambridge Universitet for at skrive en ph.d. Sammen med en kollega lancerede han derefter en Facebook-applikation, der ved at stille en række spørgsmål kunne give brugeren en personlighedsprofil, som de kunne vælge at dele med forskerne. I løbet af kort tid var skemaet udfyldt af ikke bare tusindvis, men millioner af mennesker, hvilket betød, at de to forskere pludselig ejede den største mængde målinger på baggrund af Facebook-profiler, som nogensinde var genereret. Forskerne begyndte over de næste år at interessere sig yderligere for, hvad man på baggrund af Facebook-profiler, og særligt viden om menneskers likes, egentlig kunne udlede af informationer om menneskers karaktertræk.

589945661.jpg

I 2012 beviste Kosinski, at hans algoritmer på baggrund af blot 68 Facebook-likes kunne forudsige en Facebook-brugers hudfarve (95 procent præcision), seksuelle orientering (88 procent præcision), samt hvorvidt de var demokrater eller republikanere (85 procent). Selv intelligens, religiøsitet samt rygevaner, alkohol- eller stofmisbrug kunne afdækkes på baggrund af disse data.

Kosinski fortsatte sit arbejde og forfinede metoden, indtil han kunne demonstrere, at han kunne vurdere en person bedre end personens kolleger blot ved kendskab til 10 af personens likes. 70 likes var nok til at fortælle mere om en person, end hvad personens venner vidste. 150 likes kunne fortælle mere om en person, end hvad dennes forældre vidste om personen, 300 likes var nok til at overgå personens partners viden. Over 300 likes kunne bruges til at forudsige et menneskes adfærd bedre end mennesket selv!

Africa Studio

På dagen, hvor disse resultater blev offentliggjort, modtog Kosinski dels et sagsanlæg, dels et jobtilbud. Begge fra Facebook.

Hvad bruges denne enorme mængde personlige data så egentlig til? Tallene taler deres tydelige sprog: I 2016 tjente Facebook 106 mia. kroner. på at stjæle menneskers opmærksomhed og sørge for en konstant annoncestrøm døgnet rundt. For mig som læge er det mere interessante spørgsmål hvad en så indgående viden i stedet kunne bruges til. Hvis jeg fx kendte mennesker bedre end de kendte sig selv, ville jeg kunne hjælpe dem langt bedre end man kan i dag.

Tænk, hvis vi hver aften fik en besked, når vi fx havde brugt mere end en time af vores dag på Facebook: ’Kære bruger – nu synes vi, at du skal tage en pause, da din verden udenfor Facebook kræver din opmærksomhed mere end vores annoncører. Nyd livet og på gensyn i morgen. Kh Mark Zuckerberg’. Det sker dog næppe foreløbigt, for hvis noget ikke koster penge på nettet, er det fordi, DU udgør produktet.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook