RB PLUS Multisyge tabes i sundhedsvæsnet- - ARKIVFOTO diabetespatient.
RB PLUS Multisyge tabes i sundhedsvæsnet- - ARKIVFOTO diabetespatient. Foto: Lars Helsinghof Bæk

Disclaimer: En læge på Svendborg Sygehus er blevet dømt for grovere pligtforsømmelse i landsretten og skal betale en bøde på 5.000 kroner samt sagens omkostninger. En diabetespatient døde, mens lægen var på vagt.

Lægen er blevet dømt, fordi hun glemte at føre til journal, at en sygeplejerske var blevet bedt om at måle blodsukkeret, og fordi lægen ikke efterfølgende fulgte op på det. Dommen har fået læger over hele landet til at støtte op om lægen, da de mener, at der var tale om ressourcemangel, og at det kunne være sket for dem selv under de arbejdsvilkår med for få læger på arbejde. Derfor har læger under hashtagget #detkuhaværetmig delt andre historier, som er en følge af for få læger på arbejde. Her skriver BTs blogger og læge Imran Rashid om en hændelse, der har påvirket ham dybt, fra dengang han var helt nyuddannet.

Flere bliver sortlistet i sundhedsvæsenet Lægeklinikker Højer

Som helt nyuddannet læge var jeg involveret i et hjertestop, hvor vi ikke lykkedes med at redde patienten.

Den naturlige reaktion for mig ved den efterfølgende debriefing var sorg og følelsen af ikke at have slået til. Synet af mit triste ansigt fik en ældre erfaren kollega til trøstende at forklare mig, at det var vigtigt, at man tog ved lære af alt, hvad man oplevede som læge. Det, som jeg fik løn for, var ikke, som jeg måske troede, at træffe de rigtige beslutninger. Rigtige beslutninger fik man nemlig først gennem erfaring. Men erfaring kom bl.a. ved at tage ved lære af dårlige beslutninger.

Imran Rashid, læge og forfatter

En anden ting, som han fortalte mig dengang, var, at alle læger formentlig har deres eget private hjørne af en kirkegård. For uanset hvor meget omhu eller agtpågivenhed, man udviser, så vil man aldrig kunne undgå konsekvenser som i værste fald kan koste andre mennesker livet. Måske overså man en bivirkning? Måske reagerede man for sent? For tidligt? Forkert? Ud fra de forkerte forudsætninger? Manglende viden? Jeg forstod ikke helt, hvad han mente dengang, men så det bare som en ældre kollegas trøstende ord til en yngre uerfaren læge.

I dag forstår jeg det.

Selv i den bedste af alle verdener, med den dygtigste af alle læger og i det bedste af alle systemer, vil der ske fejl. Det er uvægerligt. Det afgørende i disse situationer er ikke nødvendigvis at få placeret ansvaret, men at sikre, at systemet tager ved lære af det, så fejlen ikke gentages. Ofte er der heller ikke et ansvar at placere, fordi kombinationen af menneskelige vurderinger, et overbelastet system med for få hænder og mennesker med kritisk sygdom medfører så stor risiko for fejl, at det ikke giver mening at placere et individuelt ansvar, hvis det er systemet, der er sygt.

Imran Rashid BYLINE

I en sen nattevagt, hvor jeg havde ræset rundt mellem skadestuen, sengeafdelingen og operationsgangen som forvagt, blev jeg pludselig ringet op af en sygeplejerske fra en anden afdeling end min egen. Hun spurgte, hvor jeg blev af, da der var en patient, der skulle have noget medicin, som kun en læge måtte give. Grundet travlhed spurgte jeg kort for hovedet, hvor patienten lå, og hvornår medicinen skulle gives, så ville jeg afsætte de 5 minutter, det tog at smutte op på afdelingen og give patienten medicinen. En halv time senere havde jeg så endelig et hul mellem to patienter og smuttede op til afdelingen med patienten, der skulle have medicinen. Da jeg kom op på afdelingen, prøvede jeg uden held at finde sygeplejerskerne. Pyt, tænkte jeg, og gik ind til patienten, som lå og sov. Medicinen var trukket op i en sprøjte og lå klar ved hans seng.

I det samme ringede de igen nede fra skadestuen igen og sagde, at der var meldt et traume, og at jeg skulle skynde mig ned. Jeg tog så en rask beslutning, indgav medicinen hurtigt direkte i årerne på den sovende patient, satte hak ved at medicinen var indgivet og småløb så ned på skadestuen igen. Nogle timer senere slog det mig, at det da egentlig var mærkeligt, at det var en læge, der skulle give en sådan medicin. Derfor slog jeg den lige op for en sikkerheds skyld og læste chokeret beskrivelsen: ’Bør indgives langsomt minimum over en halv time, da den ellers kan forårsage hjertestop’. (!) Jeg ringede panisk op på afdelingen, hvor der heldigvis ikke var sket noget med patienten.

Børn

I min allerførste vagt på børneafdelingen skulle jeg pludselig sammen med en anæstesilæge tage imod et alt for tidligt født barn, der blev forløst ved akut kejsersnit, fordi hjertelyden pludselig var forsvundet. Ud kom et spædbarn, der ikke trak vejret og på alle måder var dårligt. Min erfarne bagvagt ville ikke kunne nå frem i tide alligevel, hvorfor jeg gik i gang med at lave livreddende førstehjælp på et spædbarn bl.a. ved brug af nogle avancerede procedurer, som jeg aldrig havde prøvet før, men blot læste mig til på en guideline, der hang på væggen. Jeg følte mig overhovedet ikke kompetent til den opgave. I øvrigt stod jeg sammen med en anæstesilæge, der grundet Roskildesyge hvert 5. minut måtte forlade stuen for at gå ud og knække sig. De havde ikke kunnet finde en erstatning for hende. Heldigvis overlevede barnet.

 

I Svendborg er en ung læge for nyligt blevet dømt for noget, som alle læger gør til dagligt. Handler ud fra bedste viden og de betingelser, som man er stillet. Hvis man dømmer den enkelte læge uden at skele til systemets mangler, risikerer man for det første aldrig at få rettet fejlene i systemet, for det andet at ødelægge et menneske, der har brugt hele sit liv på at uddanne sig til at hjælpe andre mennesker og endelig at undergrave alle andre lægers tillid til, at systemet beskytter lægens ryg mod den enorme risiko, der ligger i at arbejde med liv eller død. I bedste fald vil det medføre et ineffektivt system. I værste fald et lammet system, hvor ingen læge længere tør træffe beslutninger.

For #DetKuHaveVæretMig

Støt op om sagen her: bitly.com/svendborgsagen

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook