Jeg sad klistret foran skærmen i sommer, da det danske kvindelandshold efter en jætteindsats sikrede sig sølvmedaljer ved EM-slutrunden i Holland.

Nu har DBUs kvindekommission så fremlagt nye løsningsforslag til, hvordan man skal fremme kvindefodbolden i Danmark og sætte yderligere skub i udviklingen. I kommissionen sidder blandt andet den tidligere minister Lykke Friis samt tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt. Det er to kvinder, jeg har stor respekt for.

Derfor ærgrer det mig ekstra meget, at de nu anbefaler, at alle herreklubber med licens til Superligaen inden for fem år skal etablere et elitekvindehold. Ærlig talt, det er virkelig en dårlig idé. Og i virkeligheden tror jeg ikke, det er noget, der kommer kvindelige fodboldspillere til gavn.

Hvorfor er det lige, at hver gang man skal fremme kvindernes sag, skal man gøre det via tvang? Tvinge dem ind i erhvervslivet, tvinge kvinder i bestyrelserne og nu også tvinge dem ind i danske Superligaklubber?

At drive en økonomisk holdbar topfodboldklub er i forvejen ekstremt svært. Mange klubber kører år efter år med blodrøde tal – det er mere end svært at få indtægter og udgifter til at balancere. Senest var dårlig økonomi lige ved at koste superligaklubben Lyngby livet i den bedste danske række. Først i 11. time fik de afværget en konkurs og tvangsnedrykning.

Vil det virkelig hjælpe Lyngby Boldklub, at de tvinges til også at etablere et kvindehold og dermed endnu flere udgifter? Nej!

Jeg synes kun, det er godt, at der tages initiativer, som skal hjælpe kvindefodbolden på vej. Men vi må også være realistiske. Og så skal det for alt i verden ske via frivillighedens vej.

Der er allerede mange store fodboldklubber, som af eget initiativ har etableret kvindefodboldklubber. Senest Manchester United. Det skal ske ad frivillighedens vej og ikke på bekostning af andre. Det er hverken mænd eller kvinder tjent med.