Fodbold er globalt set en milliardforretning, men det ’nye’ på vores breddegrader er, at interessen går ned. Vi har de værste tilskuertal i 15 år. Udviklingen sker i et hastigere tempo, end mange af os bryder os om, og derfor skal vi nøje overveje, hvordan vi gør Superligaen mere interessant.
Vi må tage stilling til et centralt dilemma. Hvis vi skal vælge mellem sportslig fairness eller mere spænding og potentielt fyldte stadions hver eneste weekend - hvad vælger vi så?
Den nye struktur er implementeret, netop fordi man tror på, det giver endnu mere interesse for produktet, der allerede har været genstand for debat. I weekenden var det tv-bosserne Peter Nørrelund og Anders Antonsen, som i BT forholdt sig kritiske og krævede ændringer til Superligaens sammensætning.
Sportsligt har strukturen også været diskuteret. Senest foreslog firmaet Hypercube at halvere pointene i mesterskabsslutspillet, men det forslag blev hurtigt afvist flere steder med begrundelsen, at det er sportsligt unfair. JA, det er det jo! Men kære venner. Vent lige lidt med at plaffe det ned, for hvad nu hvis det giver en mere interessant liga og dermed flere tilskuere og tv-seere?
I den nye struktur bliver der skruet på det håndtag, der hedder sportslig fairness, men har vi noget valg? Med det siger jeg ikke, at Hypercubes forslag nødvendigvis er det rigtige, og sportsmanden inden i mig stritter også imod, lige som det var tilfældet med 33 kampe og tre kampe mod hvert hold. Det var heller ikke fair. Jeg frygter bare, at dansk fodbold taber så meget forretning, at vi ikke kan følge med om få år, og hvor skal pengene til at udvikle den næste Dolberg så komme fra?
Vi er nødt til at se på den situation, vi står i, og Superligaen kan sagtens fintunes flere steder for at højne spændingen og interessen yderligere. Skal vi ofre noget af den sportslige fairness, så må det være sådan i mine øjne, og mon ikke FCK stadig ville vinde mesterskabet i år – bare med 10 point i stedet for 20 point.
I Premier League indgik klubberne i 2015 en tv-aftale med et spænd mellem den bedst betalte engelske klub fra ’kun’ 150 millioner pund til den dårligst placerede klubs 100 millioner pund – et spænd, der procentuelt er langt større i Superligaen. Hvorfor mon de lavede den aftale? Jeg tror, at årsagen ligger i ’competitive balance’. Det giver tilskuere en tro på, at Leicester har en chance for at vinde Premier League. Vi har brug for at tro på den slags eventyr.
Det handler om at gøre ligaen mere spændende og interessant for flere hold, for med spænding bør der følge flere seere og tilskuere på stadion og deraf slutteligt penge. Så lad os i det mindste dykke lidt ned i det og se på erfaringerne fra andre lande og så tage diskussionerne på den baggrund.
Et kig på erfaringerne med strukturen indtil nu viser, at afslutningen på grundspillet var spændende i mange klubber. Med den nye struktur får vi ikke kun spænding på sidste spilledag, men i mindst to etaper – i grundspillet først og derefter i slutspillet. Det er dog bekymrende, hvor lav interessen har været for playoff-kampene til Europa League – i hvert fald i Aalborg, Odense, Silkeborg og Randers.
Det fatter jeg ikke og spørger mig selv hver dag, om vi har markedsført det godt nok. Jeg drømmer om plus 7.000 tilskuere i Randers mandag aften mod OB.
