Man kan godt være en fri og stærk kvinde og samtidig have lyst til at vise sin krop frem.

En hidsig kønsdebat skyller gennem den vestlige verden disse år. Puritanske og krænkelsesberedte feministiske kræfter har held til at tvinge såvel medier som sportsorganisationer i knæ og droppe alt, der har med bar hud at gøre.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så lad mig ridse nogle eksempler op. Den engelske tabloidavis The Sun droppede side 3-pigen for tre år siden, og senest har den store tyske avis Bild meddelt, at det er slut med at vise bare bryster i deres avis. Inden for cykelsporten sker der også ting og sager. Norge er gået forrest i kampen om at droppe kyssepigerne, og nu har flere lande fuldt trop. Således er det slut med kindkys til etapevinderne i det store spanske cykelløb Vuelta a España, og Tour de France ventes at følge trop.

Jeg synes, det er nedslående. Og det er i virkeligheden et stort tilbageskridt for kønsdebatten.

Tyske Bild skriver i et brev til sine læserne, at de har fået fornemmelsen af, at kvinder oplever disse billeder som stødende og nedværdigende på kvindernes vegne. Underholdning for mænd skal ikke være krænkende for kvinder, lyder det. Det er en absurd argumentation.

For at noget skal være krænkende, så gælder det jo, at den kvinde, som stiller op, skal føle sig krænket. I dette tilfælde er der tilsyneladende nogle kvinder, som føler sig krænket på andre kvinders vegne.

Men i virkeligheden gør man kvinden til et offer, taler ned til hende og udstiller hende som svag. Så svag, at hun ikke selv kan sige fra og træffe egne valg. Det er dybt nedladende og har intet med kampen for kvinderettigheder at gøre.

For hvad blev der af kvindens ret til selv at bestemme over egen krop?

Det er en dårlig idé at spille klog på andre kvinders vegne. Jeg tror godt, at den enkelte avismodel og kyssepige kan finde ud af, hvad der er bedst for hende.