I fredags vedtog Folketinget en fireårig forsøgsordning med cannabis til medicinsk brug med start fra 1. januar 2018. Det har Liberal Alliance længe kæmpet benhårdt for. Jeg er så glad for, at vi nu kan hjælpe rigtig mange patienter, som i dag må gå på det kriminelle marked for at få cannabis til at lindre deres ulidelige smerter.

Men forudsætningen for, at de mange sklerosepatienter, rygmarvsskadede og patienter i kemoterapi m.fl. får gavn af ordningen, er, at man kan købe cannabis til priser, de har råd til, og at produkterne rent faktisk kommer på markedet.



Desværre bliver dog kun to produkter klar pr. 1. januar 2018, og det er udelukkende te-produkter. Vi kender endnu ikke de eksakte priser. De ser heldigvis ud til at ligge under Lægemiddelstyrelsens oprindelig estimat på ca. 2.800. Men langt over prisen i f.eks. Canada og Holland, og hvorfor er det nødvendigt?

Årsagen lader til at være et enormt bureaukrati, som gør det unødigt dyrt og meget svært for importører, som ellers kunne have været klar med mange produkter. F.eks. er der ifølge mine oplysninger et utal af procedurer og krav blot for at sætte en dansk mærkat på et forseglet cannabisprodukt.

Hvorfor skal reglerne være strengere og anderledes for cannabis end for medicin som eksempelvis morfin og opium? Vi kan ikke engang skyde skylden på EU, da det er ren dansk lovgivning. Og selv om det ikke er tomater, er det jo heller ikke atomaffald.

Måske noget af årsagen skyldes modvilje fra systemet. F.eks. oplevede vi i sommer, at Lægemiddelstyrelsen i en vejledning oplyste, at man da godt kunne dyrke cannabis i Danmark, men det kunne hverken bruges i forsøgsordninger i Danmark eller eksporteres. Det skulle derimod destrueres. Det var selvfølgelig ikke meningen med ordningen, og det ville jo ikke give nogen mening. Efter at jeg tog det op for sundhedsministeren, måtte Lægemiddelstyrelsen efterfølgende da også kalde vejledningen tilbage med beskeden om, at det var en fejl.

Lægemiddelstyrelsen må droppe den ideologiske modstand mod cannabis og skære ned på det unødvendige bureaukrati, så vi kan få priserne ned i et leje, hvor medicinen er tilgængelig for de patienter, der har allermest brug for det, så de får det udvalg, der desperat efterspørges. Og så skal vi sideløbende se på mulighederne for en tilskudsordning.

Andre læser også