Jeg sad hjemme i IKEA-sofaen. På skærmen var en somalisk fynbo fra Vollsmose. Hun virkede flink og rask. Alligevel havde hun været på kontanthjælp i 18 ud af de 19 år, hun havde boet i Danmark. Og hun forstod heller ikke dansk.



Lad os skrue tiden få måneder tilbage.

Makkerparret Martin Grove og Brian Mikkelsen åbner en tøjbutik i Vollsmose. De kontakter Jobcentret for at høre, om der er en lokal beboer, der vil i praktik i butikken. De lokker med fast arbejde. Flere uger efter skriver jobkonsulenten tilbage, at der desværre ikke er nogen 'egnede kandidater.'



Det er jo vanvittigt! Mindre end halvdelen af beboerne i Vollsmose er i arbejde eller uddannelse. Heldigvis kom den lokale Saly Al-Shakhli selv forbi butikken for at søge arbejde. Han blev ansat på stedet.



Men hvordan kan samfundets budskab til to iværksættere være, at der ikke er nogen egnede arbejdsløse i en bydel på knap 10.000 mennesker, hvor flertallet af de voksne er på støtten? Der er noget galt i Danmark... Derfor har tusinder af os diskuteret den somaliske fynbo de seneste dage.



Er kvinden en nasserøv? Er TV-indslaget racistisk? Har kommunen svigtet? Vil integrationen nogensinde lykkes?

Her er mine tre kommentarer til debatten:

For det første: Alle har noget at bidrage med. Ingen er uduelige. Det gælder også somaliske kvinder fra Fyn. Selvfølgelig kan hun passe et arbejde. Hvis hun kan være frivillig i lokalsamfundet, opdrage børn og finde hele vejen fra Somalia herop til gråvejrets hjemland, så kan hun også forsørge sig selv. Vi skal aldrig give op og acceptere, at raske folk skal forsørges af samfundet i årtier. Så drop det med at gøre hende til et offer. Det hjælper ingen.



For det andet: Det er typisk dansk, at vi straks diskuterer, hvad der er galt med kommunen og virksomhederne og danskerne og systemet. Men helt ærligt. Den somaliske fynbo har også selv et ansvar. Hvordan kan man bo i Danmark i 19 år uden at kunne deltage i en simpel samtale? Folk må ganske enkelt få fingeren ud og finde et arbejde. Vi mangler rengøringsfolk, buschauffører og opvaskere på Jensens Bøfhus. Det er vigtige job, som i dag udføres af tusindvis af medborgere, der hver eneste måned betaler skat, så vi kan bevare et velfærdssamfund med ordentlige sociale ydelser. Kontanthjælpen falder ikke ned fra himlen. Stram op!



For det tredje: Det nytter ikke noget, at vi sidder hjemme bag skærmen og kommer med hadefulde og halv-racistiske ytringer om den somaliske fynbo. Der er brug for konkrete forslag til, hvordan vi får ændret årtiers slapsvans-politik på dette område. Odense kommune foreslår, at indvandrere over 30 år, skal kunne pålægges at starte på skole. Ellers stopper kontanthjælpen. Det fungerer i dag for unge under 30 år. Regeringen afviser forslaget. Men Socialdemokratiet vil gerne støtte kommunen.



Men det er ikke nok. Derfor har vi også foreslået, at kommuner skal kunne smække kassen i for folk som den somaliske fynbo. I stedet må hun finde sig et arbejde og klare sig selv. Hvis ikke det lykkedes, skal kommunen tilbyde hende et 37-timers integrationsprogram. Her bliver hun betalt med kontanthjælps-sats for hver time hun deltager i danskundervisning og praktik. Hvis hun kommer to timer for sent, må der være to timer mindre udbetalt. Sådan fungerer det på arbejdsmarkedet. Det skal nok få folk ud af lejlighederne og ungerne i daginstitution. Mon ikke også det skærper appetitten på at finde et rigtigt arbejde til en rigtig løn.