Lad mig slå det helt fast. Elektrificeringen af tognettet er godt. Men timemodellen er dårlig, for den koster mange penge blot for at få en kortere rejsetid mellem København og Aalborg.

Timemodellen går ud på, at rejsetiden med tog i fremtiden kun skal være på en time mellem de største byer i Danmark. En tur fra København til Aalborg over Odense og Aarhus skal derfor tage tre timer, hvis modellen bliver gennemført.

Til anlæg af nye spor og andet er der beregnet ca. 13 mia. kroner. Nogle strækninger skal rettes ud.

På strækningen fra Fyn til Jylland skal der bygges en jernbanebro fra Brejning til Daugård – udenom Vejle - til Horsens. Og på strækningen fra Horsens til Aalborg skal der lægges nye spor uden om mange af byerne.

Planen var, at de nye højhastighedstog skulle køre med 250 km/t, men de nye tog kan ikke køre så hurtigt, så nu er timemodellen ikke så vigtig længere. Men omlægningen af sporene fortsætter, hvilket er helt unødvendigt og betyder, at os, der bor i de berørte områder, stadig er nervøse for, hvad og hvornår der sker noget med vores hjem og by. Vi har i dag et net af jernbanespor fint fordelt over hele landet. Tænk på alle de penge, der kunne spares, hvis vi fortsat brugte dem.

Og hvor skal passagererne for øvrigt stå på, når timemodellen kører? Hvis toget kun stopper i København, Odense og Aarhus, kan det da kun glæde nogle få personer.

I enhver virksomhed er det muligt at optimere tingene. Og jeg er sikker på, at der kan optimeres i DSB, uden at det koster en formue. Tænk, hvis togene gik til tiden! Tænk, hvis signalerne virkede! Tænk, hvis Banedanmark og DSB samarbejdede! Så kunne der nemt skæres en halv time af rejsetiden fra København til Aalborg.

Når timemodellen om 12-15 år er gennemført, kører vi alligevel i selvkørende biler, mens møderne mellem virksomhederne holdes som videokonferencer. Og så kunne vi havde sparet 13 mia. kroner.

For langt den største del af befolkningen i Danmark betyder kortere rejsetid mellem København og Aalborg aldeles intet. Det er en beslutning for en lille bitte procentdel af befolkningen, men flertallet skal være med til at betale, selvom de ingen glæde har af det.

Jeg tror også, det kan blive svært at fylde et højhastighedstog hver time. Det er jo kun et fåtal, der rejser langt. De fleste står jo af og på efter behov. Man hører altid, at tid er penge. Det her er SPILD af penge.

Hvorfor er der ingen meningsdannere eller almindelige mennesker, som har stillet spørgsmålet eller råbt op om, hvorfor det er så vigtigt at komme en halv time hurtigere fra København til Aalborg eller omvendt? Hvordan kan en – sparet - halv time berettige til, at der bruges 13 mia. kroner på det?