Vi har ifølge nogle af verdens førende klimaforskere kun knap tre år til at redde klimaet og samlet nedbringe udledningen af CO2. Hvis nogen er i tvivl, er det utrolig kort tid, når man tænker på, hvor afgørende forandringer vi skal nå at gennemføre på den tid.

Men vi må og skal reagere på alle niveauer, hvis vi skal undgå, at klimakrisen kommer ud af kontrol.

En verdensomspændende klimakrise vil ikke bare betyde voldsomt stigende vandstande.

Det vil også betyde mere dødbringende og ekstremt vejr. Det vil betyde tørke i nogle lande og oversvømmelser i andre, og det vil betyde mangel på rent drikkevand og hungersnød, når høsten slår fejl. Samtidig med at det vil true regnskove, gletsjere og de vilde dyr, som alle indgår i naturens kredsløb.

Samlet set udgør klimakrisen så stor en trussel, at den kan sende op mod 200 millioner mennesker på flugt inden 2050, hvis ikke vi handler i tide. Klimakrisen er dermed ikke bare en trussel mod isbjørnen, men mod selve vores måde at leve på – en krise mod samfund overalt på kloden.

Derfor skal vi sætte ind på alle de niveauer, vi kan. Det er derfor, vi fra Alternativets side har foreslået klimaafgift på oksekød, der er en kæmpe klimasynder.

Det er derfor, vi har foreslået afgifter på flyrejser, og det er derfor vi vil gøre diesel og benzin dyrere samtidig med, at vi vil fjerne afgiften på elbiler, så vi kan få en grøn transportsektor.

Jeg er udmærket klar over, at det ikke er de mest populære forslag. Men det er nødvendigt. Næste skridt kan være generel klimaafgift, så prisen på alle varer kommer til at afspejle de omkostninger, de har for klimaet.

Hvorfor har vi eksempelvis ikke også en klimaafgift på flæskesteg og andet svinekød? Hvorfor har vi det ikke på hummer eller ost, som ligesom oksekød har store klimaaftryk?

Det er den slags tiltag, vi – sammen med en endnu massiv satsning på grøn energi – må overveje meget grundigt i 2018. For ellers er det snart for sent.