I mange år har der været et stort fokus på de såkaldte KRAMS-faktorer kost, rygning, alkohol, motion og søvn/stress som betydningsfulde for menneskers generelle helbred.

Men meget tyder på, at der er en faktor, som vi ikke har haft lige så meget fokus på, men som rent faktisk kan være mindst lige så betydningsfuld for vores velbefindende som de traditionelle livsstilsrisiko og langt nemmere at have fokus på i hverdagen: nemlig krammet.

Det, at lægge sine arme rundt om et andet menneske, stå eller sidde helt tæt på hinanden og måske ovenikøbet mærke hinandens hjerter slå, er ikke bare en hyggelig og rar aktivitet. Det er faktisk en vigtig sundhedsfremmende aktivitet, som bringer en masse forskellige positive ting med sig. I USA har krammetendensen spredt sig betydeligt over de senere år, hvor der for eksempel findes flere nationale krammekampagner, en hel industri af professionelle kramme-coaches og hyppige kramme-events, hvor fremmede møder op i deres pyjamas, slukker lyset og krammer andre. Også herhjemme har tendensen vundet indpas. Således findes der såkaldte professionelle ’cuddlere’ og ligefrem et cuddling-institut, hvor man for 800 kroner i timen kan blive krammet og aet.

Det lyder måske skørt, første gang man hører det, men der findes faktisk en lang række videnskabelige studier, der underbygger effekten af krammet. Lad os prøve at kigge på nogle af de påviste effekter:

Mere glæde
Et studie, der blev lavet for nogle år siden blandt studerende fra Pennsylvania State University, viste for eksempel, at man ved at give eller modtage kram til og fra andre mennesker minimum fem gange dagligt i fire uger fandt en markant større oplevelse af glæde end i en kontrolgruppe.

Mere kærlighedshormon
Når man krammer, så udløses det såkaldte kærlighedshormon kaldet oxytocin. Det er involveret i en lang række biologiske, psykologiske og sociale processer såsom empati, tillid, sex og dybe relationer.

Lavere blodtryk og mindre stress
Et kram eller bare det at holde i hånd eller blive rørt ved kan desuden være med til at mindske stresshormonet cortisol og dermed også få ens blodtryk til at falde.

Mindre bekymring
Et andet studie påviste, at kram og berøringer signifikant mindsker ens bekymring for sygdom og dødelighed. Det interessante var, at det ikke engang behøvede at være det at kramme et andet menneske, der viste effekt – selv en krammebamse kunne hjælpe på bekymringerne.

Modvirker skadelig ensomhed
Vi ved, at ensomhed figurerer på listen over ting, som slår mennesker ihjel før tid. Det skyldes simpelthen, at man er i højere risiko for at udvikle stress og negative sundhedseffekter, hvis ikke man oplever andre mennesker. Her har kram vist sig at modvirke følelsen af ensomhed betydeligt.

Velkrammede børn udvikler mindre stress som voksne
I rottestudier er det påvist, at der er en klar sammenhæng mellem berøringer og mindre stress. Studiet anslår, at det samme gør sig gældende for mennesker, hvor berøringer og kram, særligt når børn er helt små, har stor betydning for deres udvikling og evne til at håndtere stress som voksne.

Et kram stiller hudsulten
Ligesom en plante kan mangle vand, så kan mennesker opleve ’hudsult’. Hvis ikke vi bliver rørt, kan vi udvikle stress, depression og et svækket immunforsvar. På et plejecenter i Grenå indførte personalet for eksempel en målrettet indsats mod fænomenet for at sikre, at deres ældre beboere blev rørt tilstrækkeligt i løbet af en dag. Resultaterne var blandt andet, at de ældre begyndte at trives bedre, kunne rumme flere sociale aktiviteter end før, sov bedre om natten og spiste mere.

Alt i alt virker det altså til, at det er en god ide at indføre gode og dybe kram på regelmæssigt basis. Det er nemt, bekvemt og kræver ikke andet end to mennesker med åbne arme.

Så… hvad venter du på?