Imran Rashid, læge og innovationsdirektør hos Aleris-Hamlet. Imran Rashid sagde for halvandet år farvel til livet som praktiserende læge. Han var træt af, at lægeverdenen ikke følger med resten af verden, når det gælder digitalisering og havde et kulsejlet forsøg på at lave en videoløsning for praktiserende læger bag sig. I dag er han innovationschef på privathospitalet Aleris-Hamlet.
Imran Rashid, læge og innovationsdirektør hos Aleris-Hamlet. Imran Rashid sagde for halvandet år farvel til livet som praktiserende læge. Han var træt af, at lægeverdenen ikke følger med resten af verden, når det gælder digitalisering og havde et kulsejlet forsøg på at lave en videoløsning for praktiserende læger bag sig. I dag er han innovationschef på privathospitalet Aleris-Hamlet. Foto: Thomas Lekfeldt

Hvis du er som de fleste andre mennesker, så kan du ikke uden videre svare på disse spørgsmål. Grunden til det er typisk, at det moderne liv har medført en så enorm kompleksitet i vores liv, at vi ofte som en anden pinball typisk flyver frem og tilbage mellem de forskellige områder af vores liv tit styret af ydre deadlines og aftaler.

Men hvordan får man egentlig det bedste ud af sit liv?

I min bog SLUK har jeg valgt at introducere en ny måde, man kan anvende til at ’designe’ sit liv på, så man får mere struktur og kontrol ind i det. Metoden, som jeg kalder Sundhedsflowet, har jeg med succes afprøvet på en del patienter i tidens løb, hvor de med relativt enkle midler har lært at prioritere bedre og forpligte sig mere. Det er dog en metode, der kræver en langt højere grad af bevidsthed, end den vi mennesker normalt anvender til daglig.

Børn

Den seneste bevidsthedsforskning viser nemlig, at det er langt nemmere at gøre det, man plejer at gøre, end ligefrem at sætte sig ned og træffe bevidste valg. Ganske enkelt fordi bevidst tænkning er langt mere krævende for hjernen. Samtidig er hjernen et plastisk organ, dvs. enormt formbar, hvilket betyder, at det man gør meget med den over tid vil blive nemmere og mere automatiseret, indtil man til sidst ikke længere tænker nærmere over tingene – men bare gør det, man plejer.

Hvad er det så, vi bruger vores tid på? Vi arbejder, vi har sparsom fritid, vi har familietid og endelig har vi os selv, som vi kan bruge tid på - hvis vi altså husker at prioritere det. Forskning viser, at alle disse 4 ’livszoner’ på forskellig vis er ret vigtige for menneskers livskvalitet - men kun hvis vi bruger dem ordentligt.

Familien er eksempelvis et sted, hvor vi kan opleve at være noget for andre, og hvor andre kan betyde noget for os. Dybe menneskelige aktiviteter som kærlighed, nærvær, sex og intimitet er jo blandt de mest menneskelige basale behov og uden dem risikerer vi simpelthen at ’visne’. Det er heller ikke for sjov, at ensomhed figurerer som en decideret dødsårsag på listen over ting, der slår danskerne ihjel før tid.

593619191.jpg

Fritiden handler typisk om de ting, som interesserer os, hvor vi har vores venskaber og måske møder mennesker, som vi ikke har en forudgående relation til. Det er også her, at vi kan indgå i uforpligtende sociale relationer med andre mennesker i form af foreningsliv, hobbyer mv. Alt sammen ting, som er vigtige for os hver især ift. at udvikle som sociale væsener.

Jeg-tiden er også ekstrem vigtig. Bruger man ikke tid på sig selv som individ, så risikerer man en dag at træde ud af hamsterhjulet og opdage, at man er et helt andet sted end der, hvor man godt have tænkt sig at være.

Endelig er der arbejdstiden, som optager en stor del af mange menneskers liv. Ikke fordi den nødvendigvis er vigtigere end alt det andet – men ofte blot fordi det er tydeligere, hvad man skal gøre hvornår og hvorfor.

589945661.jpg

Der, hvor vi ofte risikerer, at vores menneskelige behov forbliver udækkede og dermed begynder at påvirke vores livskvalitet, er, når vi glemmer os selv, vores venskaber eller familien. Simpelthen fordi arbejdet måske begynder at optage al ens tid.

Stress er udpeget af WHO, til at være den 2. største sygdomsbyrde i 2020, næst efter hjerte-karsygdomme. En af de ting, som man bl.a. ved, kan have en enorm forebyggende effekt overfor bl.a. stress, er nære og dybe relationer til andre mennesker. Relationer, hvor man kan være sig selv mest, blive set for den, man er, se andre for dem, de er, og ikke mindst føle sig sårbar og som sig selv mest – helt uden filter. Den type relationer har vi mennesker ikke mange af.

Risikoen ved, at vi halser afsted i et hamsterhjul, hvor det nærmest kun er nogle materielle mål, vi jagter, eller personlige arbejdsmæssige ambitioner, vi ønsker at indfri, kan simpelthen risikere at påvirke vores livskvalitet, hvis ikke vi samtidig får skabt og vedligeholdt disse nære og dybe bånd til andre mennesker.

Tænk over det, næste gang, du siger ja til at arbejde over i stedet for at tage hjem til din familie eller mødes med din barndomsven.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook