KOMMENTAR: Apps som Facebook og ’Candy Crush’ er designet til, at du bruger hvert et ledigt øjeblik på dem. Også selv om det kan være livsfarligt.

Vores digitale liv har gennem de sidste 10 år formet vores adfærd i en sådan grad, at vi ofte tilsidesætter selv helt basale sikkerhedsregler med livstruende konsekvenser til følge.

Du kender situationen – eller lad os bare sige, at du kan forestille dig situationen: Du sidder i din bil. Så holder du for rødt, og inden du får tænkt dig om, så tager din hånd af sig selv din telefon op og du begynder at tjekke Facebook, Instagram eller Snapchat.

Du mister tidsfornemmelsen, fordi der er 3 beskeder i Messenger, som du lige er nødt til at tjekke. ’DYYYYT’ – bilen bagved dytter, der er grønt. Du bander lidt, kigger surt på chaufføren bagved i bakspejlet og kører zombie-agtigt videre. Ved næste røde lyskryds gentager scenen sig.

Hvorfor gør vi, som vi gør? Hvorfor kører mennesker slingrende rundt på cykel med ansigtet rettet ned mod deres skærme? Hvorfor går mødrene rundt med deres barnevogne i skærmtrance? Hvorfor sidder vores politikere og spiller ’Candy Crush’ til vigtige møder i Folketinget? Hvorfor glider teknologien umærkeligt ind imellem menneskelige relationer og svækker dem?

Er det mon tilfældigt? Dårlige vaner? Udviklingen? Ingen af delene.

Det, der foregår, er en kynisk og målrettet indsats fra verdens største tech-firmaer, der ved brug af dyb indsigt i menneskelig psykologi og adfærdsregulerende algoritmer langsomt, men sikkert former din hjerne til at reagere, som de gerne vil have den til. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Er vi mennesker ikke klogere end det?

Det er et godt spørgsmål, men ifølge de seneste bevidsthedsteorier er vi tilsyneladende langt mindre bevidste om vores handlinger, end vi selv går og tror.

Meget tyder på, at helt op imod 90% af alle vores handlinger foregår på et automatisk plan, hvor vi handler, som vi plejer, selv om vi ved bedre. Det er for eksempel sjældent mangel på viden, der gør, at vi drikker, ryger eller spiser mere end vi burde.

En anden grund til, at det er problematisk, er, at vi ikke kan handle på noget, som vi ikke er bevidste omkring. Det, der overvejende styrer vores ’autopilot,’ er nemlig typisk ting, som vi har lyst til.

Hjernen er nemlig sådan indrettet, at alt, hvad der føles godt, smager godt eller lugter godt udløser velvære i form af belønningsmolekylet dopamin. Det er derfor, jagten på nyheder, anerkendelse fra andre eller kontakt til andre gennem vores smartphones udfylder kedsomheden i bilkøen, gåturen, cykelturen eller køen i supermarkedet med den sorte skærm, der ligger lige dér i lommen.

Men der findes faktisk også sunde apps. Et godt eksempel på det er den ukommercielle app Space, som kan downloades her – den giver dig mulighed for at tage nogle dybe indåndinger, når din autopilot trykker på dine favorit dopamin-apps.

Det skaber få sekunders forsinkelse, hvor du får mulighed for at lade den bevidste del af dig vurdere, om det er det rigtige tidspunkt, sted eller øjeblik at få dit dopamin-fix – eller om du burde lade være.

Et lille øjebliks forsinkelse, der kan redde dit liv. Eller andres.