Fra adfærdsforskning ved man, at vi mennesker både lader os påvirke mest af negative følelser som frygt og vrede, samt at vi husker disse følelser i længere tid.

Det skyldes, at vores hjerne bearbejder positive og negative følelser forskelligt. Vi har tendens til at tænke længere tid og mere grundigt over de negative følelser end de positive. Vi bruger også ofte mere værdiladede ord til at beskrive de negative følelser.

Studier viser også, at ærgrelsen over at miste f.eks. 500 kr. vil være større end glæden ved at få 500 kroner. Den negative følelse vil desuden også være længere tid om at klinge af og nemmere at vække, hvis det negative budskab bliver gentaget.

Alt dette ved enhver garvet politiker og deres kampagnefolk. Derfor ser man typisk, at moderne valgkampe oftere kommer til at handle om at skabe kampagner, der er egnede til at skabe den rette form for frygt eller vrede hos vælgerne, fordi netop den type budskaber vil have størst chance for at efterlade et blivende aftryk, der holder hele vejen ind i stemmeboksen.

Hvis så man ovenikøbet hægter de negative budskaber op på aktuelle emner såsom flygtningedebatten, bandekriminalitet eller skattestigninger, der kan true sikkerheden eller velfærden i samfundet, så forstærker man de negative følelser i folk.

Men rent faktisk behøvede valgkampe slet ikke at være sådan. For i en rapport udgivet i 2016 af OECD og London School of Economics blev der gengivet nogle interessante observationer, som man havde gjort sig efter at have analyseret en masse europæiske valg siden 1970’erne.

Her viste de engelske tal, at den faktor, som var vigtigst i forhold til at kunne forudsige om en siddende regering blev genvalgt, var noget helt andet end ting som økonomisk vækst, arbejdsløshed eller inflationen.

Nej, det, der tydeligst forudsagde et genvalg, var folks oplevelse af, hvordan de havde det. Ganske enkelt bedømt ud fra repræsentative undersøgelser, hvor folk målt på en skala fra 1 til 10 svarede på et simpelt spørgsmål: ’Overordnet set, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?’.

Det naturlige næste spørgsmål for en politiker, der ønsker genvalg, ville selvfølgelig være at finde ud af, hvilke ting der har størst betydning for folks tilfredshed med deres eget liv. Og ja, heller ikke her er svaret helt, som man ville forvente det. Mange ville måske gætte på uddannelse, indtægtsforhold eller arbejdsløshed som de vigtigste forudsætninger for folks tilfredshed med deres tilværelse.

Overraskende nok, så er de vigtigste ting, der påvirker vores livstilfredshed, ikke bundet op på økonomi, men om man har en livspartner, ens sundhed målt på antallet af fysiske diagnoser og endelig den vigtigste parameter - som er næsten dobbelt så vigtig som de allerede nævnte: Nemlig psykisk sundhed. Mere præcist vurderet ud fra om man havde en af diagnoserne depression eller angst.

Den kloge politiker har på dette tidspunkt nok erkendt, at hans eller hendes genvalg altså i høj grad afhænger af, om mennesker selv føler, at de er tilfredse med deres liv. Så hvordan sikrer man sig det – og er det mon dyrt?

Her viser regnemodellerne ret tydeligt, at indsatsen mod depression og angst uden sammenligning ville gøre den største forskel for menneskers selvopfattede livstilfredshed - og samtidig koste mindst. Ja, faktisk 18 gange mindre, end hvis man f.eks. ville fjerne fattigdom, som kun ville have en fjerdedel effekt på livsglæden. Eller bekæmpelse af arbejdsløsheden, som ville være tre gange så dyrt, men kun fem gange så effektivt.

Så kære politikere, mit råd til jer i forhold til den kommende valgkamp er at droppe valgløfter eller negative kampagnebudskaber, som mange af jer ikke engang selv tror på, eller som I bare nævner for opmærksomhedens skyld. Fokuser i stedet benhårdt på at få nedbragt den mentale usundhed i samfundet – det er der både stemmer, økonomi og ikke mindst langt mere anstændighed i.