Det er 20 år siden, jeg 'peakede' i pornoen. Her to årtier efter mit ærlige, ikke ærgerlige exit, er emnet stadig relevant. For hvad gav pornografi mig egentlig? Gav det mig mere end bare en fed amerikansk bankkonto og et blakket ry?

Allerede som kontrær teenager var jeg bevidst om, at jeg ikke havde lyst til at leve op til samfundets forventning om et liv i konformitetens tegn, og jeg følte mig mere inspireret af stjernetegnsfilmen 'I Tyrens tegn', da jeg som 16-årig rev billetter af i biografen Cinema 1-8.

Som ung følte jeg mig provokeret af de fremherskende normer i samfundet, og min trang til personlig frihed tændte min indre rebel, som førte mig intetanende ud i et livslangt feministisk oprør.

Dengang ville jeg ikke bare være min tids form. Jeg ville være autentisk og gennemsigtig. Men hvordan kunne jeg blive det?

Jeg kiggede forgæves gentagne gange i min selvindkøbte bog 'Hvad kan jeg blive?'.

Bogen fortalte mig, at jeg kunne blive alt det, der allerede var prædefineret fra A til Å, men jeg kunne ikke finde det, jeg ledte efter under stort S.

»Hvordan man bliver til Sussi?«

Hvorfor kunne jeg ikke bare blive mig? Jeg måtte realisere mig selv. For at finde mit selv måtte jeg kigge mig i spejlet. Jeg trængte til endnu en udfordring.

At være i centrum på et pornoset. Agere, spille skuespil, men samtidig være autentisk til stede.

Blive instrueret, filmet i en kæmpe villa i Los Angeles med et stort team af mennesker: kamerafolk, lydfolk, lysfolk, fotografer, diverse assistenter, makeupartister, stylister, runners, hangarounds, wannabees, journalister og andre nysgerrige tillløbere, selvom det var 'closed sets'.

For slet ikke at tale om at være i stand til at give mig hen til en fremmed fyr, eller to fyre, jeg måske blot lige havde mødt ved ankomst et par timer før ved morgenbuffeten, hvor jeg ofte kun nippede til lidt frugt, da jeg bestemt ikke havde lyst til at skulle have hed sex foran rullende kameraer med oppustet mave fyldt op med chokoladedonuts. Knap så sexet.

Ville det være muligt for mig at kunne være mig selv i nuet og samtidig 'give slip' på mig selv?

Midt i alt det? Hvis dét kunne lade sig gøre, ville jeg være mig. 100 procent autentisk og fri.

Klimaks indtraf! Jeg kunne give mig hen, give slip og blev opslugt af en intens seksuel forløsning i de få sekunder, en ægte orgasme varer.

Pornografien gav mig et forstørrelsesglas, hvori jeg kunne se mig selv tydeligt. Igen og igen og igen og igen…

»Det store er ikke at være enten det ene eller det andet – men at være sig selv – og det formår ethvert menneske, hvis det vil.«

Jeg tror, at Kierkegaard ville have været stolt af mig.