Kasper RisgaardProducer på Radio24syv
Kasper RisgaardProducer på Radio24syv

Det er fredag aften, og jeg er i byen med en veninde.

Vi står oppe i baren og snakker. Hun fortæller mig noget om arbejde, og imens jeg står og lytter til hende, bliver jeg pludselig distraheret.

For imens hun står vendt mod mig, dukker der pludselig fem blege pølsefingre frem bag hendes nedringede kjole, og inden nogen af os når at reagere, når de at klamre sig fast til hendes ene bryst.

Hun vrider sig fri så snart, det går op for hende, hvad der foregår, og de fem fingre trækker sig tilbage til deres ejer, som viser sig at være en fyr, der har lusket sig op bag hende. Han kigger på hende med et tilfreds smil og byder hende op til dans ved at nikke mod dansegulvet.

kasper

Hun ryster på hovedet. Han forsøger et nik mere, og efter endnu en stum afvisning forstår han endelig budskabet og forsvinder ligeså hurtigt, som han var kommet.

Jeg står målløs tilbage og prøver at forstå, hvad der lige er foregået. Min første indskydelse er at finde manden med pølsefingrene og sige ham et par kærlige ord om, hvordan man behandler et andet menneske.

Men det når aldrig så langt, for inden jeg når at tænke længere, bliver jeg afbrudt af min veninde som konstaterer, at han bare er en idiot, og det skal ignoreres.

Dagen efter er jeg stadig i tvivl. Traf jeg det rigtige valg, da jeg valgte at følge min venindes ønske om at glemme hændelsen i stedet for at reagere – og om det i det hele taget var min kamp at tage.

For ville hr. pølsefinger overhoved have forstået budskabet, hvis det blev leveret af en fremmed fyr, frem for pigen, han lige havde raget på brysterne?

Kasper Risgård BYLINE

Jeg tvivler på det. For med en god blanding af alkohol, høj musik og liderlighed er jeg overbevist om, at det tætteste, man kommer på et klart budskab, er, når det kommer fra den forurettede selv.

Det er alt for ofte, at jeg hører veninder dele historier om, hvordan de også er blevet gramset på af tilfældige fyre i byen, som tror, at den eneste måde at score på sker med et klap i røven.

Ligesom det også er alt for ofte, at historien ender uden nogen konsekvens for alle fyrene med pølsefingrene, der så kan gramse videre ude i nattelivet.

For ligegyldigt hvor ubehageligt det må være at stå i situationen, er det vigtigt at huske på, at din røv højst sandsynligt ikke er den første, han tilfældigvis har gramset på, men du kan forsøge at gøre det til den sidste.

383018863.jpg

Det kan virke unfair at smide ansvaret over på dem, der oplever det på egen krop, men hvis der skabes en forventning om, at dårlig opførsel også får øjeblikkelige konsekvenser, tror jeg, vi er væsentligt tættere på at komme problemet til livs.

Et par uger senere var jeg med en anden veninde i byen, hvor en lignende hændelse indtræf. Den eneste forskel var, at hendes reaktion var den modsatte. Der blev ikke rystet på skuldrene, men i stedet blev der kvitteret med en kindhest og en prompte opsang.

I modsætning til hr. pølsefinger tror jeg ikke, den mand rørte ved flere bryster den aften.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook