Sidste nyt fra Christiansborgs politiske svar på specialklassen er, at ingen mennesker må eje de af naturens elementer, der følger med deres ejendom.

Altså, ifølge Alternativet må man fortsat gerne eje det hus, man har købt (og tak for det), men den grund, huset ligger på, skal være fælleseje. Og det gælder sådan set også det vand eller den luft, der måtte være en del af ejendommen også. Ja, det er moderne marxisme, men som Uffe Elbæk og Alternativet selv siger, når de for eksempel er kommet til at foreslå en afskaffelse af kildeskatten; det er bare et oplæg til debat.

Og det skal jeg da love for, det er.

»Selvfølgelig skal man kunne eje sin bolig, men den jord, boligen er bygget på, burde være fælleseje,« siger Uffe Elbæk i Slotsholmen på P1.

Jeg ved, ikke hvor selvfølgeligt dét er, for Alternativet foreslår jo netop at inddrage folks ejendom. Og hvis den ejendom er jord, vand eller luft, så bør den altså inddrages, for »kan man eje det?« som Uffe Elbæk også spørger.

Alternativet får i teorien et stort arbejde med at finde finansiering, lovgivning og velvilje til en statslig ekspropriering af alle former for privatejede elementer, som ifølge Uffe Elbæk er 'givet til os'. Men heldigvis for den alternative arbejdsgruppe sker det aldrig. I mellemtiden kan Uffe Elbæk afstå sin egen lejlighed til fem millioner, da det er »ulighedsskabende at eje,« som han udtaler i radioprogrammet Slotsholmen, og fordi begrebet 'det kategoriske imperativ' eksisterer.

På sigt skal danskerne altså leje den jord, de bor på, af 'folkelige fællesskaber', hvis det står til Alternativet. Fordi den private ejendomsret er en af de faktorer, der skaber allermest ulighed i samfundet. Ikke overraskende bakkes Alternativet op af Pelle Dragsted (EL), der dog, i tilfælde af utopiens eksproprierende komme, ikke vil nøjes med at inddrage de naturlige elementer, men helt faktuelt også ønsker at eje folks mursten.

I kan sikkert huske diskussionen fra dengang, en fremtrædende kvinde fra Enhedslisten købte en villa for mange millioner; der havde det kategoriske imperativ også trange kår. Ligesom alle de stakler, der lejer små lejligheder, har.

Men hvis du, kære læser, kan tvinge tankerne tilbage fra minderne om dengang, du knipsede provokerende foran dine klassekammerats øjne, imens du sagde »luften er alles,« så vil jeg foreslå noget, der selvfølgelig også bare er et oplæg til debat.

En folkelig garderobe. Tøj er noget af det mest ulighedsskabende, vi har. Vi bedømmer hinanden på vores udtryk og stil med det samme, og vi siger endda 'klæder skaber folk' som om, det var en god ting. Det må vi altså gøre op med nu. Derfor foreslår jeg, at alle fortsat må eje deres egen krop, men at alle former for beklædningstekstiler skal administreres af folkelige fællesskaber.

Vi afleverer derfor alle sammen alt, hvad vi ejer af tøj, sko og hatte. Og herefter vil vi modtage en folkeligt sammensat garderobe, der udvisker alle moderelaterede uligheder.

For kan man egentlig eje god stil? Især hvis man er vokset op hos forældre, der går i crocs? Uligheden er til at få øje på.