Kender I det, at man får en 50'er og bliver bedt om at købe en femværelses lejlighed i indre København?
Nej, selvfølgelig gør I ikke det. Det gør ingen. For det er jo latterligt og åbenlyst umuligt.
Det er ikke desto mindre noget i den boldgade, som Det Europæiske Håndboldforbund, EHF, har bedt de danske og norske EM-arrangører om i forbindelse med afviklingen af kvindeslutrunden i december.
EHF har helt ekstraordinært – og det er meget, meget flot, må vi forstå – givet arrangørerne en økonomisk støtte på 4,47 mio. kr. til afviklingen af mesterskabet.
Men det svarer til at sætte et stykke tape på et åbent benbrud, når Dansk Håndbold Forbund og Norges Håndboldforbund samlet set har udgifter for cirka 40 mio. kr. i forbindelse med EM.
For alt tyder lige nu på, at corona-restriktionerne medfører, at der kun må komme et forsvindende lille antal tilskuere i hallerne – og billetsalget er vel at mærke den eneste indtægtskilde for danskerne og nordmændene.
Ergo kan de altså se frem til et gigantisk millionunderskud. Trods (proforma)støtten fra EHF.
Det kan ingen af de to forbund overleve, og derfor har de nu rakt hånden ud til deres respektive regeringer og bedt dem om den nødvendige millionstøtte. Uden den er de nødt til at trække sig som værter og smide flere års arbejde ud af vinduet.
Og EHF? De tager alle sikre indtægter fra slutrunden – tv-penge, indtægter fra sponsorer og så videre – og stikker dem ned i egen lomme. Uden at være villig til at afgive noget til de dansk-norske arrangører.
Jeg ved ikke med jer, men i min verden lyder det altså ikke super sympatisk.
Det kan aldrig blive den danske statskasses problem at sponsorere et EM i Danmark, for at en privatejet organisation som EHF kan sidde tilbage og tælle millionerne – før de ender i en allerede velpolstret pengekasse.
Jeg synes, at EHF burde få pungen op af lommen, tage et ansvar for deres eget produkt og hjælpe to håndboldmastodonter, i stedet for at tørre regningen af på danske og norske statsborgere.
Alt andet er ganske enkelt usmageligt.
