Cana Buttenshøn er forfatter, jordemor og blogger.
Cana Buttenshøn er forfatter, jordemor og blogger.

Det kunne nærmest kaldes en klassiker: Mand og kvinde forelsker sig stormende i hinanden. Begæret flyder i vilde strømme, og den gensidige lyst til hinanden synes ingen ende at tage.

Okay, det bliver for de fleste selvfølgelig hverdag på et tidspunkt, men det er nu alligevel min opfattelse, at de fleste par har både regelmæssig og ganske hyppig lyst til hinanden. På den seksuelle måde, forstås.

Og så får de børn.

Dorte Hansen

Sexlivet bliver, hos de fleste, forandret i det sekund, moderkagen er ude, og baby ligger på moderens mave helt klistret og smurt ind i både blod og fosterfedt og er den smukkeste baby, de stolte forældre nogensinde har set.

De næste dage går med en hulens masse amning, bleskift og for kvindens vedkommende en blødning, hun formentlig aldrig har set magen til.

Til gengæld forstår jeg – som en kvinde, der har født to gange – sagtens den manglende lyst til at skulle have noget ind dér, hvor man for relativt nyligt har presset noget ud, der mest af alt føltes som en overdimensioneret og stenhård ananas. Gu’ forstår jeg det!

Det ser stadig ud som om, hun er gravid, og hendes tarme triller rundt i bughulen, som var de en kæmpe skål gelé i hænderne på en lidt for ivrig fireårig.

Og så har hun noget så vederstyggeligt ondt. Imellem benene, hvis hun har født vaginalt, eller i operationssåret, hvis hun har fået kejsersnit.

Heldigvis tænker de færreste særligt meget på sex i de første dage efter fødslen, men så snart hverdagen begynder at køre bare en lille smule, og kvinden igen kan iføre sig andet end net-trusser og overdimensionerede voksenbleer, imens manden igen går på arbejde, kommer den snigende. Mandens sexlyst.

Børn

I de første otte uger vil kvinden ofte kunne holde manden hen med et: »Vi må altså først, når lægen har sagt god for det,« selvom virkeligheden faktisk er, at der ikke er spor i vejen for samleje, hvis bare parret bruger kondom.

Til gengæld forstår jeg – som en kvinde, der har født to gange – sagtens den manglende lyst til at skulle have noget ind dér, hvor man for relativt nyligt har presset noget ud, der mest af alt føltes som en overdimensioneret og stenhård ananas. Gu’ forstår jeg det!

Men éns punani bliver altså god igen.

677iyoyo

Til gengæld er det noget helt andet med kvindens selvfølelse. Hun føler sig som en udvasket, træt og formentlig småsnavset karkludsagtig udgave af sig selv, og det sidste, hun overhovedet tænker om sig selv, er, at hun er sexet.

Siden hun gav liv til verdens smukkeste baby, har hun ikke haft et ledigt sekund til andet end at være mor. Hun har brugt al sin tid og tanker på baby, som altså ikke just rimer på sex.

Hun savner sig selv og har simpelthen bare ikke mere at give. Slet ikke til én, som bare står og peger liderligt på hende med en usandsynligt stiv kropsdel, når hun nu allerhelst bare vil nusses i håret, indtil hun falder i søvn. Uden at give noget igen. Hun trænger til det.

Cana Buttenshøn er forfatter til bogen 40 uger efter og indehaver af bloggen Cana Buttenshøn.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook