Kan vi ikke snart blive fri for flere fremskridt? F.eks. det fremskridt, der kaldes sociale medier – men som i bedste fald er ligegyldige. Og som andre gange er ondskabsfulde og modbydelige. Og som nu har medført over 1.000 sigtelser til unge, der har delt videoen med det nedrige seksuelle overfald på den unge pige.

Det er ikke Facebooks skyld, at unge danskere øjensynligt mangler simpel empati og medfølelse. Det gjorde jeg formentlig selv, da jeg var 15 år. Men jeg havde heller ikke en digital platform at være nedrig på. De har de 15-årige i dag, og det er de sociale medier, der leverer teknologien til det hele. Ikke kun til grove overfald, også til ligegyldigheder, tomgang, meningsløse likes og en sværm af nonsens. De er våbenfabrikanter, selvom de aldrig har villet være det.

Sådan har det altid været, når mennesket laver fremskridt. Vi opfandt herlige kemikalier der fordoblede afgrøderne – og fandt først senere ud af, at de i virkeligheden ødelagde naturens gang. Vi opfandt tilsætningsstoffer, der fik madvarer til at holde i 128 dage – og vi blev ved med det, indtil folk begyndte at falde døde om af det. Vi er på vej med kunstig intelligens, der allerede nu bliver placeret i maskingeværer og bombefly. Men vi kan ikke styre algoritmerne. De taler med hinanden, og vi aner ikke, hvem de en dag beslutter sig for at slå ihjel.

Og nu har vi så opfundet et våben, der hedder sociale medier. Og vi har placeret det i hænderne på børn og unge, der endnu ikke er skolet nok i livet til at forstå rækkevidden og den indbyggede risiko. Det svarer til at forære Peter Madsen en ny ubåd i fødselsdagsgave.

Så hurra for fremskridtet og tak for lort. I de fleste tilfælde kan vi ikke styre det. Jeg nævner i flæng benzinmotorer, forældreindflydelse i skolerne, overførselsindkomster og vejbump. De er alle gode idéer, som vi siden helt og aldeles har mistet kontrollen over. Der mangler mådehold, modenhed, værdighed og autoritet. Og der mangler i høj grad langsommelighed. En langsom barndom, en langsom modning. Et langsomt familieliv. En langsom skole. En langsom regering og en mådeholden opposition.

Sociale medier er ikke langsomme, så jeg forlod selv Facebook for et par år siden, og jeg er trods alt stadig i live. Jeg forlader også snart Twitter, som efterhånden kun er et sted, hvor eliten praler af at linke til artikler i New York Times. Og jeg har Gudhjælpemig også en konto på Instagram, som jeg vil forlade, selvom jeg går glip af mange spændende salater og blomsterdekorationer.

Hånden på hjertet, vi har ikke brug for at være så tæt på hinanden og alle vores almindeligheder. Vi har ikke brug for at kommunikere hele tiden. Og når vi spørger de unge, om de har brug for at se en ung pige blive misbrugt, så svarer de nej. De deler kun videoen, fordi de kan. Ikke fordi de egentlig har lyst.

Således er de styret af teknologien og fremskridtet. De skal muligvis have en dom, fordi vi er nødt til at vise, hvornår nok er nok. Men deres egentlige forbrydelse er mangel på omtanke og mådehold. Og våbenet har de stadig, dagen efter.

Vi har kun set begyndelsen. Read my lips: Der findes ikke fremskridt, der findes kun forandring.