I går blev han så 50 år, Frederik. Og det har i den grad været hans uge. Han har løbet i fem byer. Han har holdt receptioner. Han har været i Århus med Mary og indviet en hel del. Han har vist også kørt i karet. I aften skal han til gallafest i Royal Arena, og han har afsløret et nyt portræt af sig selv.

Han har derimod ikke afsløret, hvad han holdt mest af. Jeg tror ikke, det var receptionerne, og det klæder ham. Det er næppe heller gallafesten i aften, jeg tror, han får uro i kroppen. Jeg tror, han var glad for sejlturen til Århus, og jeg håber, han kyssede konen, da de stod på dækket i solen. Og jeg tror især, at han havde det sjovt, da han løb Royal Run i mandags, for Frederik er glad for at løbe. Han er i det hele taget glad for at bruge sin krop. Han har kørt over indlandsisen, han er frømand, han har dykket og sprunget og cyklet.

Der er nogle, der mener, at han ligefrem har forsøgt at løbe fra sin skæbne. Andre i den mavesure afdeling mener, at hans fysiske aktiviteter er en kompensation for den offentlige kejtethed, der har plaget ham. Men jeg tror bare, at han er glad for at røre sig. Og på den måde har han jo ved det rene svineheld ramt tidsånden. Han løber, ligesom alle andre gør det. Og løbet fører ham ud på vejene, hvor alle andre også løber. Så nu er han pludselig også folkelig.

I mandags løb han sammen med 70.000 mennesker og foran 600.000 tv-seere. Med et knips blev den generte kronprins til den udadvendte kronprins. Og pludselig kunne han også stå der på landevejen og tale lige ud af landevejen, fordi han for en gangs skyld ikke skulle svare på alle de fortænkte ting, vi journalister normalt spørger ham om. Nu kom det fra hjertet, fra bugen, fra lårmusklerne og den høje puls. Nu var Frederik sig selv, og man tænker på, hvorfor det skulle tage 50 år at give ham lov til være det.

Vi vidste vel godt, at Frederik med årene har fået pondus til at være konge, når det kommer. Men vi vidste vel ikke helt, at han ligefrem kan få rockstjerne-status. Vi troede, at Mary skulle tage den del af opgaven.

Og vi troede vel slet ikke, at denne lidt generte mand med de bløde øjne pludselig kan vise sig at stå som et slags ikon for den moderne mand. Ikke alene på grund af den toptrænede fysik, men også fordi han må have kæmpet med psykologien i dette at være forpligtet. Og bestemt også fordi han allerede som ungkarl erklærede, at han ville være mest muligt sammen med sine kommende børn og i dag kører rundt med dem på en ladcykel. Og fordi han valgte så klogt og af hjertet, da han fandt sin Mary. Og populær uden at han på noget tidspunkt egentlig har ønsket at blive det.

Han er langt mere en prins af tiden, end vi troede. Jeg har aldrig truffet kronprinsen, men jeg cykler snart hen for at drikke en øl med ham. Så vil jeg fortælle ham, at han har gjort meget rigtigt - vistnok uden nogensinde at have stræbt efter det. Og så kan han måske forklare mig, hvad sjov der er ved at løbe, når der ikke er en fodbold eller en lommetyv at løbe efter. For det har jeg aldrig helt forstået. Men jeg begynder til gengæld at forstå, hvorfor vi så godt kan lide Frederik.

Tillykke med dagen i går, min konge in spe.