Det er 4 år siden jeg sidst var i et forhold på Facebook. Dengang kan jeg huske, at jeg var ellevild og lykkelig over at have fået en kæreste, og jeg havde lyst til at fortælle alle, at vi var sammen. 1 måned senere slog hun op med mig.



Siden da har jeg været kærester med flere, men hvis snakken er faldet på, hvorvidt vi offentligt skulle proklamere vores forhold på de sociale medier, har jeg altid forsøgt at sno mig uden om at skulle give et svar.
Så da min nuværende kæreste spurgte mig om, hvorvidt jeg havde lyst til at tage hende i hånden, og klatre op på et digitalt bjerg, og råbe ud over Facebooks fjerneste afkroge, at vi var i et forhold med hinanden, var mit svar klart:

Nej.



Det var åbenlyst ikke det hun havde håbet på, jeg ville sige, men alligevel valgte hun at acceptere at vores relation til hinanden, forblev noget som ikke skulle proklameres på internettet.
Efterfølgende blev jeg i tvivl, for hvorfor var det egentlig så skræmmende en tanke? Når jeg kiggede rundt på venner og bekendtes profiler på Facebook, slog det mig, at jeg langt fra var den eneste, som havde taget det samme valg.



Størstedelen af dem, som jeg vidste var i et fast forhold, havde ligesom mig selv, undladt at deklarere det. Men hvorfor vælger så mange mennesker at skjule deres forhold på sociale medier, i stedet for bare at hoppe pladask i med arme og ben. Hvad er det vi er så bange for?
Nogle vil måske mene, at det er et spørgsmål om privatliv. Hvilket for de fleste virker som et fjollet argument, når vi snildt i samme omgang kan dele alle andre aspekter af vores liv, lige fra når vi får nyt job, til hvis vi har glemt at købe toiletpapir.



Det kommer hurtigt til at virke som den digitale pendant til at tage vielsesringen af, inden man tager i byen, fordi hvad nu hvis, der skulle ske at være nogen af det modsatte køn, som viser dig mindre interesse, fordi de kan se at du allerede er taget.



Eller er det måske i virkeligheden et spørgsmål om usikkerhed. Frygten for at forholdet slutter, og ligegyldigt hvad årsagen til det var, fremgår det pludseligt tydeligt på de sociale medier, at "i et forhold med..." Pludselig skifter til "single".



Jeg synes vi skal være bedre til at stå ved de fejl og de nedture, som vi alle oplever igennem livet, især på sociale medier. I stedet for at forsøge at lave et digitalt glansbillede, hvor vores liv er perfekt, skal vi være bedre til at anerkende de ar og skavanker som vi alle har.

Den dag i dag, kan jeg stadig gå ind på min egen facebookside, og slå op for 4 år siden, og blive mindet om et forlist forhold, samt de fejl jeg begik den gang, som gjorde, at de aldrig blev mig og hende.
Ligesom jeg i dag 4 år senere, har valgt at ændre mit nej til et ja, og endnu engang skrige til skyerne på Facebook, at jeg har en kæreste.