Den anden dag havde jeg en snak med min søn, og det fik mig til at spekulere over nogle ting.

Han misforstod en samtale og konklusionen var, at han pludselig troede, at jeg havde en baby i maven. Begge vores børn er vilde med små børn, og kunne de gøre det, havde de helt sikkert også bestilt en til at ligge under juletræet til jul.

Jeg fortalte ham så, at jeg altså ikke havde nogen baby i maven, og så brød hans verden sammen. Han græd og blev inderligt ked af det og skuffet.

Det blev jeg selvfølgelig temmelig påvirket af, og det fik mig til at tænke på alle dem, som drømmer om at få et barn, uden at det lykkes - i hvert fald til at starte med. Jeg har selv siddet i den situation med to ufrivillige aborter, og det er en forfærdelig oplevelse og tid at skulle igennem.

På den anden side er der andre, som ingen vanskeligheder har ved at få et barn, og det er fantastisk for dem. Det er et sandt mirakel at skabe nyt liv, hvad enten det sker helt problemfrit, eller at det sker med en kamp eller hjælp.

Jeg tror, at glæden er lige stor, uanset hvordan man kommer frem til det. Det, jeg ikke forstår, er, hvordan man kan tillade sig at begynde at blive kræsen og ønske et køn frem for et andet.

Jeg synes, det er helt fint, at man drømmer om enten en pige eller en dreng, så længe prioriteten er at få et sundt og raskt barn.

Men der er altså nogen, som decideret vil vælge fra, hvis kønnet ikke er det ’rigtige’. Jeg hørte forleden dag om et par forældre med to drenge, som rigtig gerne vil have en lille pige. Det er nu forståeligt nok. Jeg taler af erfaring, jeg har både en søn og en datter og jeg elsker at være mor til dem begge. Men havde de været af samme køn, så havde jeg elsket dem lige nøjagtigt lige højt! Men disse forældre, de er simpelthen bange for at ’løbe den risiko’ og ende med at få en dreng mere.

I mine øjne løber man ikke en risiko ved at få et barn og da absolut ikke grundet udfaldet af kønnet. Jeg synes, det er tarveligt, umodent og ekstremt selvisk at have denne indstilling. Et barn er et mirakel, og det bør man være taknemmelig for uanset hvad.

Men jeg er klar over, at der er mange, der er mere kritiske, når det kommer til netop dette, og det resulterer også i, at man snart kan få et barn på bestilling. Altså vælge køn, farve og alle sådan nogle ting. Jeg synes, det er intet mindre end forfærdeligt. Prøv at forestil dig, at der går mode i det, så alle lige pludselig ønsker det samme.

Jeg tror, dette lægger op til et helt andet blogindlæg. Det bliver en anden gang! :)

Læs mere på Lea Hvidts blog her