De seneste dage har gennemsnitsalderen været lavere end normalt på Alternativets politiske sekretariat på Christiansborg og på vores landssekretariat.

Flere medarbejdere har nemlig haft deres børn med på arbejde, fordi de ikke ønsker, at deres børn skal deltage i de nationale tests, der for tiden gennemføres i folkeskolen.

Det er en form for civil ulydighed, jeg har stor forståelse for. De nationale tests lægger nemlig vores børn i stram og snærende spændetrøje, fordi testene ikke bare udvander begrebet læring, men også hæmmer den kreative, legende og nysgerrige tilgang, som burde være forudsætningen for det at tilegne sig ny viden.

På den måde gør de nationale test vold mod den måde, som vores folkeskole burde fungere på.

For udover at de skaber en uheldig kontrolkultur og er et udtryk for, at systemet ikke har tiltro til, at vores dygtige folkeskolelærere nok skal lære børnene det, de har brug for, så bygger de på en helt forkert ide om, at vores børn er beholdere, der skal fyldes med viden - frem for spirende frø, der skal vandes og næres - og som vokser i forskellig hastighed.

Men uanset hvor stor sympati jeg har for de forældre, der byder systemet trods og i civil ulydighed holder deres børn hjemme fra de nationale tests, så burde vi jo slet ikke stille forældrene i det dilemma, som det sikkert er for mange at holde deres børn væk fra skolen.

I stedet bør vi droppe de nationale test og udvise tiltro til vores skoler, vores skoleledere og de lærere, der ved, at læring sker i forskellige tempi og ikke kan måles på meget overfladiske måder.

Som minimum bør vi i hvert fald gøre det fuldstændig valgfrit for skolerne, om de vil gennemføre de nationale test.

Indtil det sker, så ser jeg frem til at byde mine kollegaers unger velkommen på vores arbejdsplads. Det lærer de forhåbentlig også noget af.