Det er jul, det er i dag den første december, og har man børn, er det også lig med julekalender. Men hos os er der ingen chokolade eller slik julekalender.

Herhjemme har vi den omtalte og, i nogens øjne, onde julekalender med tørret frugt. Den er økologisk, uden tilsat sukker og alt muligt andet tilsætning, som ikke er godt for hverken børn eller voksne.

Det valg kan man tilsyneladende hurtigt gøre sig upopulær med, og det forstår jeg simpelthen overhovedet ikke.

snefald

Vi har indført fredagsslik hjemme hos os. Måske mest for at have noget håndgribeligt at glæde sig til. Og vi kalder det slik, fordi det er det for os, men det er der mange, som mener, at man ikke kan sammenligne det med.

Slik og guf hos os er f.eks. figenstænger, tørrede bananer, kokos, rodfrugtchips, frisk frugt, nødder og mørk chokolade. – Og vores børn ELSKER det!

John Aasted Halse

De har da også smagt et Kinderæg før, men det er ikke det, vi forbinder med hygge og slik. Hvis de er sliksultne, spørger de efter en pakke rosiner eller en figenstang, og selvom jeg udmærket ved, at der er masser af frugtsukker i, så er jeg stadig overbevist om, at det er et langt bedre alternativ for børn at indtage fremfor slik fyldt med kunstige tilsætningsstoffer og raffineret sukker, som alt sammen har en negativ effekt.

Det er heldigvis ikke mig, der 'laver de regler'. Selv på pakker af slik direkte lavet til børn har jeg set ordene »Kan have negativ indvirkning på børns indlærings- og koncentrationsevne«.

1

Ja undskyld mig, men så forstår jeg jo ikke, at man frivilligt giver det til sine børn. Jeg vil nødigt gøre mig til dommer over for andre forældre, men jeg synes, det er skræmmende, at man bliver 'mommy-shamet', når det, man i virkeligheden gør, decideret er at træffe det med helbredsmæssige øjne mest fornuftige valg for sine børn.

Hvorfor er der egentlig nogen, som får den trang til at vælge at gøre det til noget negativt, når man blot vælger en julekalender uden (raffineret) sukker og kunstige tilsætningsstoffer til sine børn. Eller når man bruger ordet 'speltmor' i en negativ vending, blot fordi valget er at bage sine egne frokostboller fremfor den nemme og hurtige løsning, som er at købe dem i Føtex.

Jeg prioriterede f.eks. også at lave frisk og ny grøntsagsmos hver dag til mine babyer i stedet for at købe det færdiglavet. Jovist, det gør, at jeg skal bruge mere tid på noget, hvor jeg kunne spare den til andet, men jeg træffer de valg, fordi det er vigtigt. Fordi det er det bedste for dem!

lea hvidt

Så HVORFOR anses det af så mange som en tosset ting? Man kan da umuligt være gal, når motivet blot er at gøre og give det allerbedste til dem, vi har allermest kær - vore børn.

I hele julekalendersagen er der kun én ting, der er ærgerlig, hvis du spørger mig. Og det er, at der ikke er kommet flere varianter på markedet endnu. Men vi er glade, det er første december, det er jul, og det bliver fantastisk at åbne en ny låge med en lækker overraskelse hver eneste dag.

Jubii, glædelig jul!

Læs mere på Lea Hvidts blog her.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook