Revolutionære kræfter satte i 1918 kursen mod kapitalismens højborg - Børsen i København - og startede voldelige optøjer. Jubilæet fejres med et hyldestoptog i København. (Foto: Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens bibliotek & Arkiv/Scanpix 2018)
Revolutionære kræfter satte i 1918 kursen mod kapitalismens højborg - Børsen i København - og startede voldelige optøjer. Jubilæet fejres med et hyldestoptog i København. (Foto: Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens bibliotek & Arkiv/Scanpix 2018) Foto: Arbejdermuseet og Arbejderbevæg

Truslen mod demokratiet kommer fra dem, der blindt adlyder lovene i stedet for at handle mod uretfærdighed. Den direkte aktion lever heldigvis i bedste velgående, og i dag mindes vi de arbejdsløse, der introducerede traditionen i 1918.


I dag er det nemlig 100 år siden, at vrede arbejdsløse angreb Børsen i København. Bevæbnet med fastelavnskøller og revolvere vandrede 2.000 arbejdsløse gennem Københavns gader for at straffe gullaschbaronerne, som tjente tykt på salg af fødevare, mens arbejderklassen sultede.

Angrebet, der blev kaldt Stormen på Børsen, satte en frygt i livet på de rigeste klasser, og for første gang var man for alvor bange for, at revolutionen også ville komme til Danmark. Den var netop brudt ud i Rusland, og samme år skete der også revolutionære omvæltninger i Tyskland.

Karl Stegger


I Danmark gik det ikke så vidt. Men i stedet skabtes en tradition for at handle direkte mod den levede uretfærdighed. I 1918 introduceredes et nyt begreb i Danmark: Direkte Aktion. De arbejdsløse, der stormede børsen, havde mistet deres tålmodighed over for politikerne, der skulle repræsenterer dem. De ville heller ikke vente på fagforeningsbossernes forhandlinger. I stedet handlede de selv.

Den direkte aktion tog mange former i løbet af året 1918. Nogle gange forhindrede grupper af arbejdsløse Konges Foged i at smide fattige lejere ud af deres hjem, andre gange organiserede de sultende arbejdere tag-selv-aktioner, hvor madbutikker blev plyndret.

Samme år begyndte københavnske bygningsarbejdere at tage fri efter otte timers arbejdsdag og endte med at få gennemtvunget arbejderbevægelsens krav om den otte timers arbejdsdag. Der var oven i købet fortællinger om, at arbejderkvinderne på Nørrebro gik sammen i bander og bankede deres mænd, hvis de var voldelige eller drak ugelønnen op.

LH


Siden Stormen på Børsen er den direkte aktion blevet til en tradition blandt folk, der oplever og modsætter sig uretfærdighed. Det sås under Jødernes flugt i 1943 og folkestrejken der fulgte året efter, 68-oprøret og i BZ-bevægelsen. I dag lever traditionen videre i dele af fagbevægelsen og senest i efteråret 2015, da flygtninge og migranter vandrede op ad E45, blev et væld af direkte aktioner sat i gang. Biler kørte afsted for at hjælpe, huse blev åbnet, og pludselig var der tusindvis af mennesker, der ikke ventede på, at andre handlede på deres vegne, men hjalp direkte, hvor der var behov.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook