Regeringen har nu opdaget en ny mulighed for at give topskattelettelser til gavn for de rigeste, så de igen kan se frem til at score kassen. Denne gang i form af lempelse eller afskaffelse af arveafgiften.

Jeg tror, de fleste er enige om, at det skal være muligt at give noget videre til sine efterladte uden at blive beskattet. Sådan er det også i dag: De første knap 300.000 kroner er helt afgiftsfri. Den grænse betyder, at over halvdelen af alle arvinger – helt præcis 55 procent – ikke betaler så meget som én krone i arveafgift.

Hvis regeringen lykkes med at sænke arveafgiften – ja, så er det reelt en topskattelettelse, der øger uligheden, da det i forvejen er personer fra de rigeste familier i Danmark, som arver de største formuer. Og som derfor vil få den største skattesænkning! Mens personer fra de fattigste familier ikke får en rød reje.

Selvfølgelig er der ingen gevinst ved at sænke eller afskaffe arveafgiften for alle de mennesker, som i dag ikke arver mere end den nuværende grænse. Og af de personer, som rent faktisk betaler arveafgift i dag, vil de rigeste få en skattesænkning, der er 5 gange større end de fattigste arvinger, hvis afgiften blev afskaffet.

Ud af tre milliarder kroner vil næsten en tredjedel gå til folk blandt de rigeste 10 procent i vores land. Det er folk med en formue på næsten fire millioner i gennemsnit, og som tjener over en halv million kroner om året – EFTER skat! Med andre ord: Mindre arveafgift betyder større ulighed. Det er den helt forkerte vej at gå!

Selvfølgelig betaler vi skat af indtægter. Og ja, jeg har hørt påstanden om, at 'Jamen, der er jo allerede betalt skat af pengene.' Men den påstand holder altså ikke.

Rigtig mange arvede formuer er skabt ved skattefri gevinster på fast ejendom. Det vil sige boliggevinster, der ikke er blevet beskattet tidligere, og som regel er opstået uden, at nogen har løftet en finger. De gevinster er alene opstået ved at købe bolig det rigtige sted på et heldigt tidspunkt.

I Danmark er der bred opbakning til, at vores skattefinansierede velfærdsmodel. Og udover at øge uligheden vil en nedsættelse af arveafgiften ramme os alle sammen! For der er desværre ikke både råd til skattelettelser og velfærd. Vores velfærdssamfund er i forvejen presset, og i fremtiden kan vi se frem til store årgange af bl.a. ældre, som af gode grunde koster mere på velfærdsbudgettet.

Derfor vil det selvfølgelig have konsekvenser at undvære de 4,5 milliarder kroner, som arveafgiften bidrog med i 2017. Hvis de forsvinder, hvor skal der så spares? Er det på ældreplejen? På daginstitutionerne? På sygehuse?

Dét er da helt skævt og i klar strid med borgernes egne ønsker. Gang på gang har danskerne svaret, at de foretrækker velfærd frem for skattesænkninger. I LO mener vi også, at vi som samfund bør prioritere vores fælles velfærd. Det kræver, at der kommer skattekroner i kassen. Og her er det helt på sin plads, at de bredeste skuldre også betaler deres bidrag. En afskaffelse af arveafgiften vil betyde øget ulighed og mindre velfærd – i en tid, hvor der er brug for det stik modsatte.