Vi står på kanten af en dansk håndboldkatastrofe herovre i Malmø, og én sætning bliver ved med at runge i mit hoved. Og den provokerer mig - mere end jeg havde regnet med.

Sætningen kom ud af landstræner Nikolaj Jacobsens mund efter mandagens skuffelse mod Ungarn.

»Det er håndbold. Jeg har oplevet mange værre ting i livet end at tabe en håndboldkamp. Der er ikke noget, der kommer til at ryste mig. Selvom jeg taber en håndboldkamp, bliver det tirsdag i morgen alligevel.«

Det mener du jo ikke, Nikolaj!

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Jo jo, sætter vi os op i helikopteren, findes der da bestemt værre ting i livet end at spille 24-24 mod Ungarn i en håndboldkamp. Altså, selvfølgelig gør der det!

Og vi har alle stået i situationer i vores privatliv, hvor sport bliver så evigt ligegyldigt. Det har Nikolaj Jacobsen også, ved jeg.

Men hvis ikke vi leger med på præmissen om, at tophåndbold handler om liv eller død, så er det hele ligegyldigt og lidt fjollet. Så er der egentlig bare 14 store mænd, der banker ind i hinanden i jagten på en harpiksfedtet bold.

Håndbold - og topsport generelt - er trods alt mere end det. Heldigvis da. Konstatér over for de hundredetusindevis af danskere, der har dedikeret deres liv til at følge AGF, Brøndby, FCK og så videre, at solen står op i morgen, ligegyldigt om deres hold vinder eller taber. Du bliver ikke populær.

Var håndbold måske ligegyldigt for de 30.000 mennesker, der for et år siden - i tænderklaprende kulde - tilbad de nykårede verdensmestre på Rådhuspladsen? Nej, sgu!

»Der er værre ting i livet end at tabe en håndboldkamp.« Du mener det jo ikke, Nikolaj!

Man kan ikke troværdigt lade sig hylde som en konge på rådhusbalkonen i successens stund - og så bekvemt gemme sig bag 'der er værre ting i livet', når modgangen banker på.

»Selvom jeg taber en håndboldkamp, bliver det tirsdag i morgen alligevel.«

Come on! Det er sådan noget, man siger, når man er landstræner for Andorra eller Gibraltar. Ikke når man står i spidsen for de regerende verdens - og olympiske mestre. Og hvem forsøger du egentlig at narre, Nikolaj?

Vi har set dig stå og ligne en klemt tommelfinger på sidelinjen, når Rasmus Lauge laver angrebsfejl nummer fem. Og vi har set dig sprutte af vrede, når dommerens fløjte forbliver tavs, når en ungarer kaster sin krop ind i Mikkel Hansen 10 sekunder før tid.

I morgen kæmper Danmark om at undgå håndboldkatastrofen. Her er vi mange, der leger, at de 60 minutter handler om liv eller død. Det gør du jo også, Nikolaj! Du mener jo ikke, at det 'bare' er en håndboldkamp, Nikolaj. Vi køber den simpelthen ikke.

Øj, den sætning provokerer mig - mere end jeg havde regnet med.