‘At give mennesker magten til at bygge fællesskaber og bringe verden tættere sammen’. Det har været Facebooks erklærede mission siden juni måned 2017. Før det, var formålet at ’gøre verden mere åben og forbundet’.

Det største problem med den type missionserklæringer er, at de ikke forpligter og i virkeligheden bare ender med at blive et alibi for en virksomheds reelle påvirkning af mennesker.

Jeg mener ikke, at formålet med Facebook i dag er at bringe verden tættere sammen eller at gøre folk mere magtfulde. Tværtimod er Facebook i dag en kynisk pengemaskine, der benhårdt konkurrerer med alt, hvad der er vigtigt i dit liv og om det vigtigste du ejer, nemlig din opmærksomhed.

292530650.jpg

Ligningen er desværre uhyggelig simpel: Jo bedre Facebook er til at lokke dig tilbage igen og igen, desto flere penge tjener de. Reelt set er mekanismen bag Facebook lige så kynisk og menneskefjendsk, som Netflix, hvis direktør sidste år åbent annoncerede til sine aktionærer, at søvn var deres største konkurrent(!). Facebooks største konkurrenter er ud fra denne logik altså dine børn, dit arbejde, din ægtefælle eller slet og ret de øjeblikke, hvor du tænker på noget som helst andet end Facebook.

Sådan behøvede det ikke at være. Hvis Facebook handlede om mennesker, så kunne vi faktisk få en langt bedre verden, hvor folk reelt set fik en masse værdi ud af at bruge platformen. Her er en række simple eksempler, som kunne implementeres i morgen og øjeblikkeligt gøre en masse menneskers liv bedre og sundere.

cana

Facebook ved, hvornår rigtig mange mennesker går i seng, og hvornår de står op, fordi folk ofte tjekker Facebook som noget af det første og det sidste på dagen. En udvikler lavede i 2016 et program, som med skræmmende præcision kunne holde øje med, hvornår vennerne var aktive første og sidste gang på en dag og dermed ret overbevisende fortælle, hvor meget søvn de fik. En platform, der ved, hvornår vi sover, og hvor meget vi sover, kunne altså i teorien sagtens - hvis den ville os det bedste – hjælpe os til at koble fra, når det var sengetid eller ligefrem begrænse adgangen til platformen, så vi ikke vanemæssigt klikker og swiper derudaf aften efter aften.

Søren Johannesen

I maj måned sidste år afslørede en australsk avis nogle interne dokumenter fra Facebook, der viste, at de havde tilbudt annoncører adgang til unge brugere, når de var allermest psykisk sårbare, fordi data viste, at de typisk også var mest købelystne. Et socialt ansvarligt Facebook ville ikke prøve at kapitalisere på sådanne data, men måske i stedet anvende denne information til at hjælpe disse unge. En hypotese kunne jo være, at med den datamængde, som platformen har om os, så burde de kunne bruge den langt mere ansvarligt end blot forsøge at stjæle opmærksomheden fra flest muligt i længst mulig tid.

Og sådan kan man blive ved. Det er ikke platformen eller de muligheder, den skaber, der er problematiske. Det er forretningsmodellerne for de store tech-platforme, som på mange måder er sundhedsskadelige. Hvis vi for eksempel forestiller os, at Netflix, Twitter, Facebook, Instagram og Snapchat lykkes med deres missioner og får påvirket alle mennesker med den adfærd, de ønsker at fremelske, hvordan ser den verden så egentlig ud?

imran

Jo, vi sover ikke længere, men ser konstant Netflix-serier hver nat. Vi kommunikerer i monologform skiftevis med højest 140 tegn ad gangen via Twitter. Vi har altid adgang til alle andres perfekte liv end vores egne på Instagram. Ens venskaber holdes kun i live, så længe man bruger Snapchat dagligt. Og endelig så visner alt, der er vigtigt omkring os, fordi vores dyrebareste eje - vores opmærksomhed - udelukkende bliver brugt i jagten på social anerkendelse fra andre.

Er det sådan en verden, vi ønsker for os selv eller vores børn?

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook