Der er blevet sagt forfærdede ting om, at højrepartiet AfD fik et godt valg i søndags i Tyskland. Hvad, jeg mangler, er tilsvarende ord om, at det venstreorienterede parti Die Linke fik hver tiende stemme.

Partiet er en direkte efterkommer af SED – partiet der opretholdt diktaturet i DDR – og repræsenteres i forbundsdagen blandt andet af STASI-angiveren Gregor Gysi. Dets mål er at afskaffe kapitalismen og NATO,og dets midler blandt andet at føre en økonomisk uansvarlig politik med væsentligt højere offentlige udgifter.

Men af årsager jeg ikke forstår, er det i den danske offentlighed kun sjældent oprørende, når der på venstrefløjen flirtes med nedlæggelse af den liberale samfundsorden og politiske indrømmelser til statens fjender. Det undrer mig, eftersom det altid – og med rette - kritiseres, hvis nogen på den yderste højrefløj lufter tilsvarende tanker.

At ville afskaffe demokratiet og at ville give indrømmelser til fjender af staten må dog være lige slemt, om det skyldes en venstreorienteret eller en højreorienteret ideologi. Det vil jeg i hvert fald mene.

Derfor synes jeg også, at der i Danmark bør tales langt mere om, hvor rabiat den danske venstrefløj i form af Enhedslisten og Alternativet er, end der rent faktisk bliver gjort. Hvis den yderste venstrefløj i Danmark fik sine ønsker opfyldt, ville de offentlige udgifter stige – selvom vi i forvejen ligger i verdenstoppen, hvad angår skattetryk og størrelsen på den offentlige sektor.

Hvis den yderste venstrefløj i Danmark fik sine ønsker opfyldt, ville hovedparten af den eksisterende, økonomiske videnskab blive opgivet.

Og dermed ville man også opgive at forlade sig på de erfaringer, den er udtryk for. I stedet ville man kaste Danmark ud i de rene eksperimenter, der i bedste fald ville bygge på fri fantasi og i værste fald ville være gentagelser af de groveste fejl, der nogensinde er begået, når det gælder styringen af samfund.

Det ville blive en kort, men vild fest for nogle. Og derpå årtiers tømmermænd til alle.