Har du nogensinde oplevet, at du kommer i dårligt humør, hvis ikke du har sovet nok? Eller bliver vrissen og irriteret, bare fordi du er sulten?

Eller stået i den situation, at du er ude at handle i supermarkedet, men kommer til at putte alt for meget ned i indkøbskurven, bare fordi du handler på tom mave? Eller prøvet at forlade dit arbejde, sat dig ned i din bil – og øjeblikke senere opleve at være kommet hjem, men uden at have den mindste anelse om, hvordan du er kommet hjem? Eller måske har du oplevet at mistede tidsfornemmelsen, fordi du lige skulle tjekke et eller andet på din mobil, men blev fanget af en tråd der førte dig hen på et website, som viste dig en video, der… du forstår min pointe.

Hvis du kan svare ja til noget som helst af ovenstående, så tag det roligt. Du er fuldstændig normal. Alle disse situationer er bare udtryk for, at din adfærd indimellem styres af en del af dig, som det ikke er sikkert, at du ved, eksisterer. Der findes nemlig et andet dig end det, der lige nu sidder og læser denne artikel. Et dig, der træder til indimellem, og som håndterer alle de rutinemæssige ting, som du ikke behøver at tænke over, fordi du har gjort det så mange gange før, at det bare er noget, som du kan foretage dig på et komplet ubevidst niveau.

Adfærdsforskeren og Nobelprismodtageren Daniel Kahneman er en af pionererne inden for bevidsthedsforskning og beskrev i bogen ’At tænke hurtigt og langsomt’ mere indgående de ovenfor nævnte to typer tænkning, som findes inden i hovedet på os. Særligt havde han fokus på alle de irrationelle konsekvenser, der kommer sig af, at vores adfærd er en mærkelig blanding af dels den impulsdrevne, lyststyrede og ubevidste adfærd – og så den bevidste, logiske og tænksomme del af os, som vi normalt opfatter som vores ’jeg’. Problemet med denne opdeling er, at den automatiserede vanetænkning anslås at fylde op imod 90 procent af vores daglige adfærd, mens vi måske kun bruger den bevidste tænkning 10 procent af tiden.

Mekanismerne i hjernen er desuden indrettet sådan, at når vi bruger tid på at lære noget nyt, øver os på færdigheder eller lignende, så vil vi typisk starte med at bruge den bevidste del af vores hjerne under indlæringen. Men over tid, når vi ikke længere behøver at bruge så meget tid på at foretage handlingen læringen, så bliver det en mere ubevidst proces. Det ubevidste system fungerer dermed som en aflastende blind passager, der hjælper os med at gøre alle de ting, som ellers ville kræve oceaner af mentale ressourcer at skulle forholde sig til konstant.

Men der er mange udfordringer forbundet med denne opdeling af vores bevidsthed. Dels risikerer der at komme en kæmpe forskel mellem de ting, vi er bevidste om og så de ting, vi ender med at gøre på et ubevidst niveau. Det er bl.a. en af grundene til, at oplysningskampagner tit har så dårlig effekt på reelle adfærdsændringer. Eller at kun ca. halvdelen af de mennesker, der forlader lægens konsultation, reelt kommer til at gøre det, der blev sagt. ­Eller at 1. januar både er dagen, hvor flest menneskers ønsker om en sund livsstil skal overleve mødet med virkeligheden – samtidig med, at det er dagen, hvor fastfoodindustrien får rekordomsætning år efter år.

Så hvis der er noget i dit liv, du godt kunne tænke dig at ændre på, så vil jeg anbefale, at du læser nogle bøger om denne tvilling, som du render rundt med uden at vide det. Det er nemlig slet ikke sikkert, at I har de samme planer for, hvordan din krop skal plejes, hvordan dit liv skal leves eller hvilke vaner, du skal have gjort noget ved.

Foruden min egen bog SLUK, kan jeg anbefale bogen ’Jytte fra Marketing er desværre gået for idag’ af Morten Münster, ’Oplagt’ af Alexandra Krautwald & Mettelene Jelinggard eller Daniel Kahnemans ’At tænke hurtigt & langsomt’.

God fornøjelse!