KOMMENTAR

Danmark kom godt i gang med ’Projekt Semifinale’ ved EM i Polen. I hvert fald resultatmæssigt. Og det giver anledning til optimisme, hvilket vi vender tilbage til senere. Først er vi nødt til at hæfte os ved, at det spillemæssigt blev lidt mere haltende, end hvad mange af os havde sat næsen op efter.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson postulerede inden åbningskampen mod Rusland, at hver ’eneste kamp under EM er en finale’. Det er i sagens natur ikke korrekt - men islændingens budskab var ikke til at tage fejl af. Spørgsmålet er dog, om hans synspunkt var nået hele vejen ned til spillertruppen. For der var for mange spillere, der ikke var i gear fra kampens start. Og da slet ikke finalegear.

Jeg manglede den sidste tænding hos danskerne, da de rødhvide blev sluppet løs. Åbningskampe er ofte af en lidt speciel støbning, hvor spændingsniveauet skal finjusteres, og nerverne rystes ud af kroppen, men trods de forbehold synes jeg, at der var for mange, som havde overraskende svært ved at finde deres niveau i første halvleg. For mange spillede med håndbremsen trukket, og den kontrafase, der var så giftig i Golden League, var nærmest ikkeeksisterende. Havde det ikke været for en velspillende Niklas Landin i målet, hvor han opvejede forsvarets mangler, kunne det have set skidt ud ved pausen.

I anden halvleg blev tempoet skruet i vejret, og det klædte det danske spil. Ligesom Michael Damgaard gjorde det. Godt han blev sin skade kvit. Men manglende skarphed forhindrede Danmark i at trække afgørende fra på måltavlen. Det samme gjorde forsvaret, som trods lidt fremgang i forhold Golden League fortsat mangler at overbevise os om, at børnesygdommene er helt væk. Eller at kalibreringen efter René Toft Hansens alvorlige skade er færdiggjort.

Derfor holdt det en smule hårdt med den danske sejr, som først blev sikret i kampens sidste fem minutter, hvor en række kontraløb afgjorde tingene. Men på bundlinjen står, at Danmark sejrede - som de skal, når man kigger på kvaliteten på de to nationers mandskaber.

Mikkel Hansen sagde det meget rammende her i BT før kampen mod Rusland: Hvis Danmark spiller op til holdets niveau, skal de vinde samtlige tre kampe i gruppespillet. Nu kom den første i hus, og det leder os hen til den optimisme, jeg skrev om i begyndelsen.

Den hænger (også) sammen med det, jeg sad og så i den i øvrige ganske flotte ERGO Arena inden Danmarks kamp. Her vandt Ungarn 32-27 over Montenegro. Et resultat lige efter drejebogen. Montenegrinerne viste sig at være… Skal vi sige på et overskueligt kvalitetsniveau? Holdet er et af de dårligste ved denne slutrunde, og de kommer ikke til at volde Danmark problemer i mandagens opgør. Ungarerne, der på forhånd var udråbt som den sværeste modstander for danskerne i gruppespillet, var ikke så gode, som jeg havde regnet med. Faktisk virker russerne som gruppens næstbedste mandskab, hvis vi vurderer det ud fra første spillerunde.

Jeg så på ingen måder et ungarsk spil, som kan rokke ved min overbevisning om, at Danmark er klare favoritter i onsdagens duel mellem de to nationer. Heller ikke trods de danske vanskeligheder mod Rusland. Med andre ord er perspektiverne for en dansk gruppesejr og maksimumpoint med over i mellemrunden fornuftige.

Så ’Projekt Semifinale’ er sat på skinner i det polske. Selvom den spillemæssige start blev lidt haltende.