Debatindlæg af Michael Björkqvist, selvstændig og far

Nu er Roskildefestivalen skudt i gang igen. Stedet hvor masser af unge nyder musikken og hinanden.

Skriv debatindlæg til B.T. til btdebat@bt.dk.

Desværre er der som bekendt masser af voldtægter, tyverier og alskens svineri som et ekstra 'krydderi' på det, der ellers skal være socialt samvær og hygge med musikken som omdrejningspunkt.

Sidste år skulle nogle i min datters vennegruppe stå i kø for at blive lukket ind til deres teltplads kl. 16. Men først da klokken var 02, blev de endelig lukket ind efter at have ventet i otte ekstra timer udover de første otte timer, de havde siddet i kø. Lukket ind til hvad? En mudret teltplads der var uoplyst, og hvor grupper af unge sloges om pladserne og fjernede hinandens telte for at få en god lejr med de bedste pladser. Det mindede om en krigszone.

Da teltene endelig var slået op, gik de unge ud for at besøge en anden lejr, og på hjemvejen blev min datter væk fra sine venner i mørket. Hun blev trukket ind i en fremmed mands telt og forsøgt voldtaget af en mand med drømmefangerørering. Det endte lykkeligvis med, at min datter slap væk. Dog først efter hans vens andet spagfærdige forsøg på at få ham til at opgive forehavendet samt slag og spark fra min datter. Så det endte med et seksuelt overgreb og ikke en fuldbyrdet voldtægt.

Michael Björkqvist, selvstændig
Michael Björkqvist, selvstændig
Vis mere

Roskilde Festivalens personale lovede min datter at kontakte hende for at give hende psykologhjælp, men de ringede aldrig. Vores forsikring dækkede ikke den slags, men lykkeligvis var kommunen hjælpsom. Og efter rigtig mange samtaler er min datter nu godt ovenpå.

'En krigszone'

Men det var en lang og smertefuld proces med meget komplekse følelser og problemstillinger. Festivalen, som der var indkøbt soveposer, luftmadresser og telte til, endte med, at de unge stak ild til det hele. Det var alligevel ødelagt af tyve, der havde skåret teltene op, folk der havde skrevet 'luder' og det, der var værre med grafitti, tis, lort, madrester osv. Hvad er det for en opførsel?

Festivaler af denne type, der mere ligner krigszoner end peace, love and understanding, kan for min skyld og mange andres godt lukkes. Jo hurtigere des bedre. Alternativt må der virkelig sættes ind for at få rettet op på de mange fejl og mangler, der er i ledelsen af festivalen og i de unges opdragelse.

Under alle omstændigheder er det minder af den komplekse type, deltagerne i Roskilde Festivalen kommer hjem med. Er der musikken og kærligheden, man husker? Eller er det voldtægterne, tyverierne, lort, tis, bræk, mangel på sanitet og afbrændingerne, der brænder sig fast i hukommelsen?

Har denne type festival i det hele taget en berettigelse?