Som kvinde har fortællingen om jomfruhinden samt den ekstreme optagethed af kvindens jomfruelighed fyldt en signifikant del af min opvækst. Det er en fortælling, der er behæftet med så mange myter, at en lægestuderende som jeg, der er blevet undervist ud fra de grundlæggende principper om videnskab og solid evidens, udvikler en allergisk reaktion.

De tre grundlæggende myter kender de fleste af os, uanset om man er kristen, muslim eller noget helt tredje:

  1. Der findes en hinde i skeden, en jomfruhinde, som hos alle kvinder dækker skedeåbningen fuldstændig, og som sprænges ved første samleje. Det er ikke rigtigt!
  2. Kvinden vil altid bløde ved første samleje, og det vil gøre ondt. Det er heller ikke rigtigt!
  3. Man kan se på en kvinde, om hun har haft sex, blot ved at kigge hende mellem benene. Det er også forkert!

Myte nummer tre danner baggrund for mit kandidatspeciale. Konklusionen er: Nej, ingen læge kan afgøre, om en kvinde er ’jomfru’ eller ej. Graviditet er det eneste sikre tegn på, at et samleje har fundet sted (medmindre der selvfølgelig er tale om kunstig befrugtning).

Læs med videre, og lad mig dissekere myterne én for én og således gøre den faglige viden til folkeoplysning, som der er behov for.

Det er der, fordi myten om jomfruhinden i stigende grad får unge kvinder til at opsøge lægen for at få et certifikat på jomfruelighed eller med henblik på at få ’genskabt’ deres jomfruhinde. Problemet findes desværre også her i Danmark. Formålet er at skille de ’rene’ og ’dydige’ kvinder fra de ’ikke-rene’ og ’ikke-dydige’ kvinder.

Men først anatomien. Mange har efterhånden hørt udsagnet: »Jomfruhinden eksisterer ikke.«

Hevy Sadraddin Gibrael, lægestuderende på Københavns Universitet Vis mere

Her er det vigtigt, at vi ikke erstatter én myte med en anden! Det er korrekt, at der generelt ikke findes en ’jomfruhinde’, en forsegling eller membran, som fuldstændig dækker skedeåbningen. Til gengæld findes der en eftergivelig krans af slimhindefolder ved indgangen til skeden. Den kan antage alverdens former, og man har den hele livet. Også efter første samleje.

Det er denne krans, der traditionelt kaldes jomfruhinden, men som du kan læse, er betegnelsen for denne anatomiske struktur utrolig misvisende. Udtrykket jomfruhinde er problematisk, da det hverken har noget at gøre med en hinde og ej heller med ’jomfrustatus’. Heldigvis fik jomfruhinden foretaget en navneændring i 2013 og hedder i dag kønskransen.

Næste spørgsmål er som regel: Hvis man ikke har en hinde, hvorfor bløder man så ved første samleje?

Det kan der være flere årsager til. Både helt almindelige hormonelle påvirkninger og forskellige infektioner kan påvirke området omkring livmodermunden i skeden, så den ved let berøring kan bløde. En anden mulig årsag kan være, at kvinden har sin menstruation. Eller at hun er nervøs og spænder op.

Hvem ville i øvrigt ikke være det, hvis de fra barnsben har fået fortalt, at de har en hinde, der vil gå i stykker første gang, de har sex, og at det vil gøre ondt og bløde? Endelig kan blødningen også stamme fra kønskransen. Det er ikke alle kvinder, der bløder.

Et hollandsk studium viser, at det er færre end 50 procent af alle kvinder, der bløder ved første samleje. Så kære mand: Hvis din kone ikke bløder første nat, er det ikke ensbetydende med, at hun har haft sex. Og kære kvinde: Hvis du ikke bløder første nat, betyder det ikke, at du er mærkelig, forkert eller mindre kvinde. Ligesom i alle andre henseender er alle kvinder forskellige. Nogle bløder, andre gør ikke. Punktum!