Peter Astrup
Peter Astrup Foto: Sarah Christine Nørgaard

Jeg har bemærket, at nogle mennesker altid besvarer deres telefon, når den ringer. De er villige til at afbryde hvilken som helst aktivitet, som de ellers var optagede af.

De kører for eksempel ind til siden, hvis de kører i bil, hvis de altså ikke bare fortsætter med mobilen klemt fast mellem hoved og skulder i en 45 graders vinkel, mens de ivrigt spejder løs efter politiet, samtidigt med, at de ævler løs. Pyt med børn og bløde trafikanter! Mobilen skal besvares.

<zx

Andre står i køkkenet med olie, kødsaft og alskens snask på fingrene. Når telefonen dingelinger, så udbryder de 'åååååh guuuud' og forfalder til ivrig håndvask, mens de vrissebander, uden man kan høre de enkelte ord.  Nogenlunde ligesom en af de tydeligt sindslidende typer, som man går udenom, når man ser dem på gaden.

De kan også stå ved kassen i supermarkedet. De var lige ved at betale med dankort på beløbet, men nej: dingeling! Så skal der graves mobiler frem af håndtasken koste hvad det vil. Imens kan vi andre slå rod.

Tænk hvis hjertekirurger gjorde sådan? Eller jagerpiloter?

»Nej, desværre, oberst, vi fik ikke bombet fjendens våbenfabrik, fordi jeg blev ringet op af Tobias fra Telenor, som ville sælge mig et fordelagtigt abonnement.«

luise

Jeg tager kun sjældent min telefon udenfor arbejdstiden. Jeg 'screener', som det hedder.

Derfor fik jeg også en svagt bitter sms fra et nærtstående familiemedlem forleden dag. Der stod i al sin enkelhed »Hvorfor svarer du ikke din telefon?«. Hans spørgsmål faldt på sms kort efter, han havde forsøgt at ringe mig op.

Marco

Jeg forklarede så – på en sms – at når telefonen ringer, så foretager jeg en lynhurtig analyse. Hvad er sandsynligheden for, at den person, der ringer nu, på en eller anden måde er mere interessant at tale med i forhold til det, som jeg var i færd med at foretage mig?

Hvis jeg vurderer, at sandsynligheden er ringe, så tager jeg ikke telefonen. Det er pure simpelt.

I de tilfælde, hvor folk vil noget vigtigt, så kan de sende en sms med yderligere oplysninger eller lægge en besked. En sms er klart det bedste.

Rikke Yde Tordrup BYLINE


I dette oplyste samfund, hvor enhver har ret og pligt til at tænke selv, så bør man stoppe denne ukultur med svare bevidstløst på ethvert opkald.

Nogle få simple regler med telefonen kan gøre livet nemmere for os alle. Her er de:

1: Hvis du taler i telefon med nogen, og I bliver afbrudt, så skal den person, der oprindeligt ringede op, også være den, der ringer op igen. Det duer ikke, at begge parter sidder og ringer hinanden op, så mobilen er optaget i en uendelighed.

2: Har du brug for svar på noget, så send en sms om det. Så kan vi alle ringe tilbage, når vi får fem minutters pause. Og måske endda researche et svar inden.

3: Lægger du en besked på en mobilsvarer, så sig dit nummer langsomt og gør det to gange. Ingen mennesker er moralsk forpligtigede til at besvare en besked, som afsluttes efter et minuts talestrøm med et snøvlende ».. og ring tilbage på femåhførrenulfireseksefisenøvhalfæms.«

4: Ingen andre i toget gider høre om din menopause eller druktur. Eller noget som helst.

God lørdag.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook