Enhver forælder har på et eller andet tidspunkt formentlig oplevet morgener, hvor deres mindre børn nedsmelter i raserianfald eller vredesudbrud. Ofte sker det som en kædereaktion, hvor en sok, der ikke vil sidde ordentligt på foden eller en venlig irettesættelse om at sidde pænt eller tage sit tøj på, får barnets hjerne til helt at kortslutte.

Alt for tit risikerer man så som forælder selv at få aktiveret sit eget tordensky-center oppe i hjernen, hvorved vejrudsigten for den morgen ender med at stå på gråd, flitsbuer og skænderier.

Men hvad er det, der sker, og hvordan kan vi både for os selv og for vores børn bedre lære at demontere de små miner, som vi uforvarende kommer til at træde på med morgensutterne på?

Nøgleordet er planlægning og skabelsen af naturlige rutiner.

Man skal simpelthen sørge for at lægge slagplaner, der forebygger de psykologiske minefelter, der alt for nemt kan opstå mellem både små og store hjerner, der ikke har sovet godt nok, spist morgenmad endnu, er trætte eller bare endnu ikke er kommet op i omdrejninger. Ellers så risikerer den vågnende hjerne alt for nemt at fare i flint, hvis den pludseligt skal til at forholde sig til en masse ting, som den endnu ikke er klar til.

Jo mere forberedt barnehjernen (- og voksenhjernen) er på de ting, der skal ske, jo mindre skal den forholde sig til nye ting og måske bruge unødige ressourcer på. Se det som en form for GPS, der skal være indtastet fra morgenstunden af, så hjernen ikke skal bruges for mange ressourcer på selv at finde vej gennem morgenritualerne.

Start for eksempel med at stille barnet nogle simple spørgsmål, når de vågner, der går på, hvor trætte de føler sig f.eks. ved at lade dem pege på et papir med nogle emoji-ansigter på, der viser 3-4 forskellige humørtyper. Så spørger du dem om det samme i forhold til deres energiniveau. Disse simple spørgsmål kan nemlig være med til at skabe en bevidstgørelse hos barnet om, hvordan det har det som en form for langsom opstart af hjernen. Hos forælderen vil denne viden samtidig være vigtigt i forhold til at vurdere, hvor meget hjælp, der måske skal til den morgen.

Børns hjerner er af gode grunde ikke færdigudviklede og har derfor tendens til at reagere mere ’fra hoften’ hvorfor man ved at træne deres selverkendelse og evne til at vurdere deres egen tilstand kan få etableret et dybere bevidsthedslag, der så kan kobles op på vigtigheden af f.eks morgenmaden osv. Man skal helst derhen, hvor barnet kan opdage sammenhængen mellem, at når ens humør eller energiniveau er lavt, så kan det blive bedre ved at man spiser.

Har man som forælder overskuddet til det, kan man inden man selv går i seng gøre morgenbordet klar, lægge tøjet, tandbørsten og hårbørsten frem, så det bliver nemt at gå fra ’station til station’ fra barnet. Hvis man målrettet arbejder med at gøre det samme i en sammenhængende periode, bliver det nemmere for alle at navigere i. Hyggelig baggrundsmusik hjælper undertiden med at skabe stemninger.

Principperne om mentalt at forberede sig på dagen er i øvrigt noget, som vi alle med fordel kan gøre meget mere ud af, og hvor der virkelig er meget at hente. Dels fordi en god start på dagen betyder langt mere, end vi tror, og dels fordi, at vi risikerer at starte arbejdsdagen langt tidligere end vi burde, hvis ikke vi er mere bevidste om, hvad vi egentlig bruger vores tid på om morgenen.

Reelt set starter din arbejdsdag jo faktisk, så snart du begynder at interagere med din telefon. For det er der, at din hjerne går i gang med at bearbejde informationer, hvilket den jo typisk vil fortsætte med resten af dagen. Udskyd derfor denne start til så sent som muligt, hvis du vil sikre dig, at du ikke overbelaster dig selv og risikerer at blive distraheret på et tidspunkt, hvor familietiden vel burde være vigtigere.

Et godt morgenritual vil nemlig have uvurderlig betydning for dem i resten af deres liv, men kræver dog en vedvarende indsats fra din side.

Men er det ikke det værd?