Sammenlignet med livet for bare 10 år siden befinder vi os i et markant anderledes samfund end dengang. Det er der vist meget få mennesker, der vil kunne bestride. En af de helt store forandringer, vi har oplevet i det forgangne årti, er digitaliseringen, der har invaderet nærmest alle dele af vores tilværelse med smartphonen som spydspidsen.

Der er meget, der tyder på, at vi netop i disse år står ved en form for skillevej, hvor den ukritiske brug af teknologien så småt begynder at vise sit knap så fornuftige ansigt. Hvor konsekvenserne af det liv, hvor vi altid er på, får tidligere it-topfolk til på stribe i al offentlighed at bekende deres synder i forhold til det, de har været med til at skabe: nemlig en usund verden med en stadigt stigende gruppe af mennesker, der udvikler symptomer på en overbelastet hjerne.

Men det store spørgsmål er også, hvad de næste 10 år mon bringer?

Det har det anerkendte Pew Research Center spurgt knap 1.150 eksperter om - med en række interessante resultater til følge. Deres overordnede spørgsmål lød i al sin enkelhed: ’Hvordan vil udviklingen i det kommende årti i menneskers digitale liv påvirke deres overordnede helbred fysisk såvel som psykisk?’

Her svarede 47 procent, at det digitale liv overordnet set vil forbedre menneskers helbred mere end skade os. 32 procent af eksperterne mente derimod, at det digitale liv vil skade vores helbred mere end gavne os. De resterende 21 procent mente ikke, at man vil se den store forskel i menneskers helbred sammenlignet med i dag. Overordnet kunne eksperternes svar brydes ned i nogle temaer, der dels handlede om, hvilke ting der kunne skade os, hvilke ting der kunne hjælpe os, samt hvilke ting der kunne bruges til at hjælpe os eller afbøde de skadelige konsekvenser.

Blandt de eksperter, der mente, at teknologien vil gøre mere godt for os end skade os, pegede man især på årsager, som at vi bliver lettere forbundet til flere mennesker, at handel, logistik og forbrug bliver nemmere. Digitalisering giver adgang til viden, som er afgørende, når det kommer til ting som sundhed, sikkerhed og uddannelse. Mennesker vil i højere grad kunne realisere sig selv, finde ligesindede og lettere kunne gøre en forskel for mange mennesker. Endelig vil digitaliseringen medvirke til en verden, hvor vi kommer tættere på reel lighed i samfundet.

Blandt de pessimistiske eksperter sås derimod en større bekymring for at vi er i gang med at give afkald på vigtige hjernefunktioner, fordi de bliver påvirket af den smarte teknologi. Vigtige egenskaber såsom analytisk tænkning, hukommelse, orientering, fokus, impulskontrol osv. Digital afhængighed var også et bekymringspunkt blandt mange. Et andet aspekt, der optog mange, var forstærkelsen af negative følelser online, som ofte er tilfældet, og som skaber øget mistilid blandt mennesker. Mentalt overload, der fører til mere stress samt risikoen for at blive hacket eller udsat for identitetstyveri forventes kun at vokse yderligere i fremtiden.

De eksperter, der var mere løsningsorienterede, pegede på, at digitalisering bør drives med et langt større fokus på mennesker end på teknologi. Samfundet er desuden nødt til at skabe reformer, der bygger på etiske retningslinjer og udvise et langt større ansvar end hidtil. Vi er samtidig nødt til at danne alle mennesker digitalt, så teknologi kan forstås både på et praktisk niveau, men i høj grad også på et teoretisk og filosofisk niveau.

Alt i alt synes jeg, at denne type undersøgelser er et meget sundt tegn på, at vi er nødt til at være kritiske og meget gerne uenige om den retning, som vi bevæger os i. Kun på den måde får vi det bedste grundlag for at kunne træffe de bedste beslutninger. Både for os selv samt de kommende generationer.

Er du optimist, pessimist eller praktisk anlagt?