Viktor Orban
Viktor Orban Foto: Lajos Soos

Ungarns leder, ministerpræsident Viktor Orban, er en kontroversiel herre, må man forstå, hvis man skal følge den udbredte holdning blandt meningsdannere, journalister, kommentatorvældet og – ikke mindst – EU-eliten.

EU-eliten kan nemlig ikke lide alt det, Orban står for. Tænk sig: Her kommer der en (demokratisk valgt) leder, der vil forsvare sit land mod masseindvandring, vil forsvare kristendommen mod islam, som tror på nationalstatens værdier, og som blæser højt og flot på EU-toppen, som kan rende og hoppe. Det udløser ikke bonuspoint i karakterbogen i Bruxelles, tværtimod.

Men jeg forstår det ganske enkelt ikke. Hvordan kan man have så travlt med at udskamme en leder, hvis folkelige popularitet ved flere valg – senest søndag – er tårnhøj, samtidig med at de selvsamme mennesker fortier det faktum, at manden, der styrer butikken i Bruxelles (og som i øvrigt ikke er valgt på folkeligt mandat) dårligt kan gå lige på den røde løber?

112126841.jpg

Det vidner godt nok om en forvrængning, der vil noget. De kritiske spots er rettet mod manden, systemet elsker at hade – mens der er frit lejde for dem, der ikke bare repræsenterer systemet, men nærmere symboliserer dets arrogance og slaphed.

Jeg bliver sikkert upopulær af at skrive det. Men skidt med det. Orban gør dét, som en endog meget stor del af de europæiske borgere – mig selv inklusiv – ønsker sig. Han italesætter det farlige ved masseindvandring og gør samtidig noget ved det. Han bygger et hegn og blæser på, at de verdensfjerne jakkesæt i andre europæiske hovedstæder taler det ned. Og så markerer han klart og tydeligt, at den kristne europæiske kulturarv ikke blot hører til i historiebøgerne, men faktisk er et væsentligt element, der skal tages alvorligt og bringes ind i fremtiden.

BM

Hvad er så det farlige ved det? Det virker ærlig talt som sund fornuft.

Hvad der derimod ikke er sund fornuft, er alternativet. Det er åbne grænser, hvor alle og enhver kan vade ind i Europa. Og det er ligegyldighed over for kulturen, historien og kristendommen, der har skabt et fantastisk fundament for Europa.

mimi

Når alt kommer til alt, så må jeg blot konstatere, at jeg finder en hel del ting i EU-systemets 'hovedstæder' langt mere kontroversielle end Orbans forsvar for Europas fremtid.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook