Jeg har fået nok af #metoo, og i modsætning til de fleste stærke feminister håber jeg inderligt, at 2018 bringer nogle andre debatter på banen. Særligt bør der sættes fokus på mændenes vilkår. 2018 bør være de heteroseksuelle mænds år, ligesom 2017 var kvindernes år.

I 2017 blev feminisme det mest søgte ord i den amerikanske ordbog Merriam-Webster – et resultat af, at vi så den nok største demonstration af kvinder nogensinde mod en siddende amerikansk præsident og afsløring og omtale af en lavine af sager om seksuelle krænkelser, som startede med, at kvinde efter kvinde fra filmmiljøet stod frem og anklagede filmproducent Harvey Weinstein for seksuelle krænkelser.

Men må jeg lige spørge: Er #metoo ikke for længst gået for vidt? Fra nødvendigt opgør med magtmisbrug til en folkedomstol uden rettergang? Efter fire måneders konstant dækning blev #metoo-bevægelsen herhjemme kåret som årets mest debatskabende emne af feminiserede mandlige debat-radioværter.

#Metoo er en global bevægelse. I den samme globaliserede verden er også Storbritannien, hvor 95 procent af de forældre, der mister kontakten med deres børn, stadig er fædrene. Fortæl mig lige: Er det en større krænkelse at få et klask i numsen, end det er at miste et barn? Hvorfor er der ingen, der debatterer det?

Sandheden om mænds mange udfordringer får man heldigvis også lov til at høre fra kvinderne. For eksempel Timandra Harkness, der er en britisk forfatter, komiker og klummeskribent, som for nylig har skrevet en interessant bog med titlen: 'Big Data: Does Size Matter?'

Da hun af BBCs radio den 30. december blev stillet spørgsmålet, om 2017 har været et afgørende år for feminismen og om #metoo-bevægelsens indflydelse, var hun skeptisk. Hun svarede blandt andet, at der er gode grunde til at besinde sig, fordi politik baseret på frygt ikke er frugtbar, og at det stadigvæk i dag er sådan, at der er dobbelt så stor sandsynlighed for, at en mand bliver myrdet end en kvinde.

Sætter man denne statistik i perspektiv, kan man konkludere, at mænd generelt lever livet langt farligere end kvinder. Hvor maget magt skal kvinder have, før feministerne føler sig tilfredse?

Hvem satte dagsordenen, når det gælder debatverdenen i 2017? Det gjorde feministerne uden tvivl. Men feministerne vil ikke nøjes med at være ligeværdige partnere. De vil have mere magt. Total magt. De stopper ikke, før de har fået et matriarkalsk samfund. Sådan et skævt og undertrykkende samfund er vi ikke tjent med.

Det er et lille mindretal af meget magtfulde mænd, som systematisk krænker kvinder seksuelt. Feminister er de værste sexister, når de skærer alle mænd over én kam og fejlagtigt hævder, at mænd kun er interesseret i sex. Det passer ikke. Vi mænd HAR andet i hovedet, vi respekterer kvinder og vil have en nær og kærlig relation til vores partner.

Jeg håber ikke, at magtfulde feminister i 2018 fortsat lykkedes med at sætter en dagsorden, som indebærer, at mænd skal gå rundt med dårlig samvittighed på grund af ting, som de aldrig har gjort.