Er dit liv også digitalt forurenet?

Dette spørgsmål giver nok ikke så meget mening for dig og er formentlig derfor også umuligt at svare på. Måske er det første gang, du hører begrebet, eller også er der ikke lige nogen klokke, der ringer. For hvad er digital forurening? Hvordan opstår det? Er det farligt? Hvem bliver ramt af det? Men måske vigtigst af alt: hvorfor er det relevant for dig at vide noget om?

En af de helt store udfordringer for mig at se er, at vi lever i en verden, hvor informationsmængden, som når vores hjerne på alle tider af døgnet, markant overstiger vores evne til at kapere den. Det medfører, at vi konstant har den mentale speeder trykket i bund, samtidig med at vi glemmer at tanke op ved at holde regelmæssige pauser, passe vores søvn, spise hensigtsmæssigt osv.

Derfor er der behov for en ny form for forståelse for, hvordan teknologien påvirker os. En forståelse der mere handler om, hvor meget vores kroppe og sind egentlig belastes og mindre om, hvad vi nu kan bruge en eller anden teknisk dimsedut til.

På mine foredrag plejer jeg at lave en simpel hukommelsestest, hvor jeg beder publikum række en hånd i vejret, hvorefter jeg viser dem en række tal og symboler, som de skal huske på. Når de ikke længere kan huske talrækken, bedes de tage hånden ned. Ikke overraskende falder alle fra efter blot 6-7 symboler. Simpelthen fordi vores hjerner ikke er bygget til at kunne holde for mange informationer i luften ad gangen, hvorfor der ganske nemt opstår et informationsoverload.

Groft sagt dækker digital forurening over dette informationsoverload, der altså når vores hjerne gennem vores elskede skærme, hvorved vores opmærksomhed konstant risikerer at blive fanget. Konsekvensen er ligetil. Hvem kan fungere uden fokus, nærvær og koncentration? Hvilket arbejde eller relation kan fungere, hvis man ikke er sikker på, at den anden part er tilstede rent mentalt?

Både som individer, familier og ikke mindst som samfund er denne udfordring kommet for at blive.

Hvis nu det handlede om støjforurening, luftforurening eller lysforurening, så ville der være blevet sat ind over for problemet for længst. Alene fordi mængden af mennesker med symptomer ville være vokset så kraftigt, at man var nødt til at gøre noget ved problemet. Den digitale forurening forstår vi endnu ikke så godt, hvorfor problemet får lov at vokse sig større, end det egentlig burde. Ja, jeg vil gå så langt som til at kalde det for det 21. århundredes største (mentale) miljøkatastrofe.

Men hvordan forestiller jeg mig så, at vi kan løse et problem, som man ikke kan se, som ikke har synlige konsekvenser, og som samtidig er umuligt at undgå?

Nøgleordet er bevidstgørelse.

At vi tænker over, hvornår vi hopper på det digitale lyntog, og hvornår vi tager trapperne. At vi begynder at lave små regler for os selv, der gør, at vi ikke konstant glemmer, hvor vi er, eller hvad vi skal. At vi begynder at bruge flytilstanden mere. At vi lærer vores børn at søge øjenkontakt, hvis man vil finde ud af, hvordan andre har det. At vi ikke vælger den nemme løsning med at trykke på en Facebook-knap for at ønske tillykke med fødselsdagen, hvis det er nogen, der betyder noget for os.

Hver eneste gang man tager en digital smutvej i stedet for en lidt mere krævende menneskelig relation, så visner en del af vores menneskelighed. Det er konsekvenserne på sigt af en verden, der fyldes med digital forurening. Nemlig, at vi gradvist bliver mere som maskiner, der registrerer, klikker og trykker os gennem tilværelsen fremfor at leve, opleve og skabe.

Et lille tankeeksempel, som du nemt selv kan lave, er at sidestille folks brug af smartphones i din hverdag med for eksempel rygning eller indtag af alkohol.

Hvornår ville du egentlig begynde at synes, at det virkede forkert og reagere på det?