1. januar er paradoksalt nok både den første dag, hvor flest mennesker skal til at overholde ønsket om en sundere livsstil – samtidig med, at det er den dag, hvor fastfood-restauranterne oplever årets største omsætning.

Det paradoksale består i, at man på den første dag i det nye år tydeligst oplever forskellen mellem de ting, som vi mennesker teoretisk set ønsker at gøre, og så det, vi typisk ender med at gøre. Der er mange variationer over undskyldningerne: ’Vil gerne tabe mig – men først fra i morgen af. I dag er jeg for træt ovenpå nytårsfesten i går. Eller jeg har pizza-craving, og så må løbeturen eller træningen vente.’

Tag det helt roligt, du er bare et menneske. Der er en grund til, at du ikke kommer til at lykkes med et nytårsforsæt afgivet på den baggrund. Der mangler nemlig det helt afgørende element, hvis du skal lykkes med at ændre din adfærd. Nemlig din grundlæggende motivation eller slet og ret dit ’hvorfor’.

Måske er dine nytårsløfter mest af alt baseret på den stigende grad af dårlig samvittighed over de enorme mængder af mad og alkohol, du har indtaget i løbet af december måneds julefrokoster samt de lige så voldsomme chips- og slikmængder, som hyggestunderne i juledagene er blevet ledsaget af? Eller også er det at afgive nytårsforsæt bare en del af det, som du plejer at gøre nytårsaften? Uanset hvad, så er årsagen til, hvorfor man gerne vil ændre adfærd, lige så vigtigt for, om det lykkes, som sømmet i væggen er for, om et billede bliver hængende.

Adfærdsændringer – især ens egne – er noget af det sværeste for os mennesker at lykkes med. Alene fordi vi til hver en tid jo allerede har etableret en adfærd, som virker for os. At gøre noget andet end det, vi plejer, skal derfor ske af en årsag. En årsag som ikke alene skal være vigtig nok, vi skal også opleve, at den ændrede adfærd er nem at udføre og endelig blive mindet om, hvornår det var, vi skulle gøre noget andet end det, vi plejer.

Et konkret eksempel er, at du måske har sat som mål at begynde at løbe i det nye år. De tre ting, som du skal have helt styr på, hvis du skal lykkes med det, er svarene på disse tre spørgsmål:

1) Hvorfor skal du gøre det?

2) Hvordan skal du gøre det?

3) Hvornår skal du gøre det?

Jo mere præcist du kan svare på disse spørgsmål, jo større er chancen for, at du lykkes med det.

Ad. 1) Skåret helt ind til benet, så skal din lyst til at tabe dig eller ’komme i bedre form’ jo f.eks. kunne overleve mødet med en øget arbejdsbelastning, hvor du ret nemt vil kunne komme i konflikt mellem arbejdets krav til dig, din familie og din partners forventning til dig, dine venners forventninger til dig og måske også dine egne karrieremæssige ambitioner.

Ad. 2) Svarene herpå kan føre dit nytårsforsæt fra eventyrlandet, hvor alle har købt Bitcoins i 2011 og i dag render rundt som milliardærer med perfekte sixpacks - og ind i den virkelige verden med sofaen, der bærer dine ballers aftryk, og hvor JustEat er på speeddial. Her skal du planlægge løbeturen ud fra din erfaring og viden om dig selv og de ting, som du ved, kommer til at få dig til at fejle i hverdagen. Her planlægger du f.eks at tage løbetøjet og skoene med på arbejdet. Så kan du tage det på, inden du kører hjem, så du kan undgå at komme ind i huset, når du har parkeret bilen, da du ved, at hvis først du bevæger dig ind, så kommer du ikke ud igen.

Ad. 3) Dette er næsten det vigtigste punkt. Det handler nemlig om at skabe nogle super effektive ’triggere’ i hverdagen, der får dig til at huske, hvad du skal gøre anderledes – samt hvorfor. Vi har som mennesker tendens til at udskyde alt til et bedre tidspunkt, hvilket bliver en super effektiv flugt fra bøvlet ved at gøre noget andet, end vi plejer. Husk dog, at din trigger skal minde dig om dit ’hvorfor’, der altså skal være stærkt nok til at rykke dig. Ellers kan du lige så godt lade være.

Husk også, at enhver rejse starter med, at man får taget det allerførste skridt. Så… hvad skal du have at spise i aften?