Nye undersøgelser viser, at særligt piger er begyndt at læse mindre. Det er bekymrende, for det kan ikke forsvares, at vores børn ikke læser.

Som barn læste jeg virkelig meget.

Jeg var Bastian Balthazar Bux, der under sin læsning af Den Uendelige Historie pludselig bliver suget ind som hovedperson i den bog, han tror han bare læser i, og bliver dermed eventyrlandet Fantasia’s redningsmand.

Jeg gik med de fire menneskebørn ind gennem garderobeskabet og fik tårer i øjnene, da løven Aslan tilsyneladende blev ydmyget og slået ihjel.

Jeg holdt vejret, da Birk var ved at falde ned i slugten, men blev reddet af Ronja.

På et tidspunkt syntes mine forældre, at min læsning havde taget overhånd, fordi jeg altid sad på mit værelse og læste. De satte derfor en grænse for, hvor mange bøger jeg måtte låne ad gangen.

Men når jeg så stod nede i Bogbussen og gik rundt mellem alle rækkerne af bøger, kunne jeg simpelthen ikke få mig til at sortere fra. Tit lånte jeg måske 16 bøger ad gangen, men lagde de 10 af dem i en bunke ved bagtrappen og gik så ind ad hoveddøren med de tilladte seks bøger i en pose – for så at åbne bagdøren og tage resten med op på værelset.

Først i forbindelse med researchen til min bog ’Sluk’ er det for alvor gået op for mig, hvor vigtigt læsning egentlig er. Ikke blot som en færdighed, der skal tilegnes, for at vi kan begå os på det faglige niveau, men langt mere essentielt.

Det interessante ved læsning er dens enorme effekt på vores hjerner påvist i adskillige videnskabelige studier:

Læsning kan forebygge eller forsinke hjernesygdomme som f.eks. alzheimer.

En dyb skønlitterær læseoplevelse kan skabe et mentalt afbræk, hvor man bringes et andet sted hen. Dette kan forebygge stress, som jo tit skyldes et overforbrug af mentale ressourcer over længere tid.

Læsning kan få hjernen til at se verden på andre måder, hvilket forbedrer evnen til refleksion og problemløsning.

Læsning styrker evnen til at fokusere og modvirker samtidig risikoen for nemt at lade sig distrahere.

Særligt for børn er læsning en god måde at træne behovskontrol på ved gradvist at vænne dem til at vente på den belønning, der ligger for enden af historien.

Når trangen til at læse først drives af ønsket om at kunne følge med i den gode historie, så vil læselysten og -evnen hurtigt accelerere og dermed styrke den generelle indlæringsevne.

Bogen udgør en fysisk oplevelse, hvor inddragelsen af såvel føle- som synssansen inddrager flere dele af hjernen, hvorved oplevelsen forankres langt bedre end f.eks. en e-bog.

Nylige undersøgelser viser dog, at særligt piger er begyndt at læse mindre, end de har gjort tidligere, og samtidig oplever flere undervisere et fald i elevernes evne til at holde fokus og læse tekster i længere tid ad gangen.

På mange måder er dette en bekymrende udvikling, fordi vi med tanke på alle de nævnte gavnlige effekter ikke kun burde læse, fordi vi skal – men fordi vi ikke kan forsvare at lade være!

Derfor synes jeg også godt om læsefremmende tiltag som Falkonergården Gymnasiums ’Lystlæsning’, hvor eleverne i undervisningstiden får 45 minutter til at læse noget, som de har lyst til. Eller bogklubben Plusbogs nye kampagne #vilæserhelelivet hvor man netop opfordres til at være et godt forbillede for sine børn ved at vise dem, at læsning er noget, man prioriterer som en livsværdi – ikke blot noget, som er en sur skolepligt.