Per Brændgaard
Per Brændgaard

Mange forældre er begyndt at fravælge vaccination af deres børn af frygt for bivirkninger. Det er et dumt valg

Videnskaben taler sit tydelige sprog: Risikoen for at blive skadet af at få mæslinger er langt større end risikoen for at få skader af vaccinen. Og det er det, valget altid handler om: Balancen mellem gavnlige virkninger og risikoen for bivirkninger.

Vaccination kan utvivlsomt have bivirkninger, ligesom al sundhedsfremme kan. Forældre, der fravælger vaccinen, har stirret sig blind på kun den ene side af beslutningsbalancen. Det bliver forstærket af de mange vandrehistorier om bivirkninger af vaccination.

vaccine

Vi mennesker har nemlig en tendens til at tro, at når en begivenhed (f.eks. en sygdom) indtræder kort tid efter en anden (f.eks. at man er blevet vaccineret), så er den begivenhed (vaccinationen), der skete, årsag til den næste. Men de to begivenheder behøver jo slet ikke hænge sammen. Langt de fleste begivenheder i vores liv er helt uden sammenhæng.

Hvis en sort kat passerer din vej, hvorefter der sker noget meget uheldigt for dig, så er den sorte kat ikke årsagen til dit uheld. Hvis du tror det, så er du overtroisk. Det er derfor, vi har brug for videnskab.

Anekdoter er i bedste fald god underholdning og inspiration, men de er ikke dokumentation for årsag og virkning.

1sektion

Vaccination er blevet tidens årsag til alt ondt. De fleste mennesker oplever på et tidspunkt uforklarlig lidelse, og det er meget menneskeligt at søge en forklaring og nogen eller noget at bebrejde.

Børnevaccination er så udbredt og sker så tidligt i livet, at mange, der fejler et eller andet uforklarligt nu, kan bruge vaccination som årsagen og medicinalindustrien som ’the bad guy’.

Hvis du pakker det ind i fascinerende konspirationsteorier om, at Sundhedsstyrelsen og medicinalindustrien har rottet sig sammen for at holde os syge og tjene penge på det, så har du godt fat på det alternative segement.

fffs

Inkarnerede modstandere af vaccination tror også på andre populære konspirationsteorier såsom ’Flat Earth’, ’Hollow Earth’ og teorien om, at verdens politiske ledere i virkeligheden er øgler fra rummet, der har taget form som mennesker.

Jeg er meget intereresseret i 9/11-sagen og har i den forbindelse mødt mange konspirationstosser, der tror på alt, de har set på YouTube. Anti-vaccination er en del af den udbredte, ukritiske tænkning i det miljø.

BT debat

Det er som om, at når man først er blevet overbevist om én konspirationsteori, så bliver man let overbevist om den næste, indtil den paranoide verdensanskuelse er komplet.

Tal med din læge om den individuelle afvejning af fordele og risiko for bivirkninger i forhold til vaccination af dine børn. Husk, at vaccination også er noget, du gør for at beskytte de andre børn, der er syge, og som ikke kan tåle vaccination eller børnesygdomme.

Og husk så også, at alt, der kan fremme sundheden, samtidig indebærer en risiko for bivirkninger. Det gælder også bl.a. kost, kosttilskud, vægttab, naturlægemidler, motion, meditation, mindfulness, sol, religion, kram, kærlighed, sex og vand.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook